ALT SKER PÅ SAMME TID
Angelica Massage2024-09-04T08:48:24+02:0026. august 2024|Categories: Forskelligt, Kropsterapi, Sundhed, traumer|Tags: Kropsterapi, Massage|
Kropsterapi er ikke noget hokus pokus. Det har længe været bevist, at kroppen og psyken hænger tæt sammen.
Det kender vi f.eks. gennem psykosomatiske lidelser, hvor en mental tilstand kan påvirke kroppen. Både positivt og negativt.
Udgangspunktet for kropsterapi behandlingen er, at chok, traumer og stress sætter sig som blokeringer i kroppens muskler og åndedræt. Det påvirker nervesystemet, og at blokeringerne skal derfor løsnes.
Gennem en kropsterapi behandling frigør jeg disse blokeringer. Det er blokeringer som i mange tilfælde skaber kroniske smerter, skader eller problemstillinger i kroppen.
Kropsterapi er en dybdegående behandling som består af massage af musklerne, bevægelse og frigørelse af leddene samt pulserende bevægelser. Desuden bruger jeg åndedrætsteknikker, samt tryk og stræk. Det løsner spændingerne i kroppen. Dette gør dig i stand til at ånde dybt og frit.
Et vigtigt element i kropsterapi er åndedrættet. Gennem dybe ind- og udåndinger, og ved at kunne slippe vejret, gør det dig i stand til at kunne få ro i kroppen og slappe fuldstændigt af.
Det hjælper dig også til at få en bedre forståelse og føling med dig selv og din krop. Det øger din evne til nærvær og bevidsthed om hvad der sker i din krop og dit sind.
Denne slags behandling løsner og frigører de fysiske og mentale spændinger som har samlet sig i kroppen.
Kropsterapi er ikke kun en behandling til dig, der lider af stress eller smerter, men er også til dig som vil have mere energi og overskud i din hverdag.