Sundhed

SUNDHED

Sundhed er utroligt vigtigt for mig

Der er én ting som altid har undret mig, når jeg går til læge i Danmark. Det er, at det næsten altid kun er symptomerne som der bliver talt om. Det er utroligt sjældent, at der bliver talt om alle de andre ting som giver sundhed. Hvad med vores livsstil? Hvad med vores tanker?

Vores helbred afhænger af mange ting

Jeg er overbevist om at vores liv hænger sammen. At vores mentale og fysiske sundhed er afhængig af mange forskellige aspekter. Derfor kan vi ikke forvente at vi bliver sunde og friske bare ved at tage en pille eller blive opereret.

Som massør og kropsterapeut har jeg dagligt kontakt til mange forskellige mennesker. Jeg kan se at de ofte kommer fordi de kan mærke at deres sundhed/helbred er under angreb. De har det dårligt. De har smerter i kroppen. Eller de er stressede eller lider af angst.

Massage og kropsterapi er ikke nok

Min erfaring er, at det ikke er nok bare at komme og få en massage eller kropsterapi behandling for at de kan få deres sundhed tilbage. Der er ofte andre ting som skal justeres og forbedres. At få de forskellige elementer i livet til at balancere er en kunst. Det er en svær kunst, men den er ikke umulig.

Lad os få vores sundhed tilbage

Derfor er mit mål at forsøge at hjælpe mine kunder til at få deres sundhed og gode helbred tilbage. Med sundhed kan vi gøre og lave alle de ting vi har lyst til. Vi kan fungere fysisk. Vi kan dyrke sport, vi kan rejse og nyde livet. Men hvis vi har det dårligt, bliver alt svært. Vi ved alle hvordan det er at være på syg på en ferie, og hvor frustrerende det er at ligge i sengen, mens alle andre går på stranden eller på restaurant.

Fordi jeg selv kæmper kampen for at passe på min sundhed og holde mig rask, deler jeg her lidt af mine erfaringer.