Helingen sker ikke kun på briksen
Det, du gør imellem behandlingerne
Der er de firs minutter, du ligger på briksen, og så er der alle de andre timer i ugen.
Efter mere end tyve år ved jeg, at det ofte er de andre timer, der afgør, hvor meget behandlingen egentlig får lov at gøre.
Behandlingen sætter noget i gang, men det er den selvpleje, du laver derhjemme, der holder fast i det. De to ting hænger sammen, og den ene kan ikke rigtig undvære den anden.
Jeg siger det ikke for at lægge endnu en opgave oven i alt det, du allerede skal nå.
Det, der virker, er sjældent det, der kræver mest af dig, og du behøver ikke at lave om på dit liv for at mærke en forskel.
Det er de små ting, gentaget mange gange, der langsomt får kroppen til at flytte sig.
Nervesystemet lærer af det, der gentager sig
Nervesystemet lærer ikke af de store anstrengelser, der varer tre dage.
Det lærer af det, der sker igen og igen, uden at du tænker synderligt over det.
En uge med hård træning og gode intentioner gør mindre for en spændt nakke end to minutter hver morgen i et halvt år.
Kroppen er langsom på den måde, men den er også trofast, og det, du gentager, ender den med at tage til sig.
Derfor giver jeg sjældent nogen en lang liste med hjem.
Jeg vil hellere give dig en eller to ting, som du faktisk kommer til at gøre, end ti som du husker i en uge og så glemmer igen.
I kropsterapien arbejder vi med kroppens egne rytmer, og de bliver ikke hurtigere af, at vi presser på.
Selvpleje, der virker, fordi den er lille
Tre vejrtrækninger, før du står op
Tag tre dybe vejrtrækninger, inden du står ud af sengen om morgenen.
Ikke en øvelse med regler og minutter, bare tre gange luft helt ned i maven, mens du stadig ligger.
De fleste af os går fra søvn til fart på under et minut, og kroppen når aldrig at registrere, at der overhovedet var en overgang.
De tre vejrtrækninger er den overgang.
Det, der sker, er egentlig ganske enkelt.
Når du trækker vejret dybt og roligt, sender du et signal til nervesystemet om, at der ikke er fare på færde lige nu, og at dagen godt må begynde i et andet tempo.
Nogle mærker det med det samme i skuldrene, andre mærker først noget efter et par uger.
Begge dele er i orden, for det er gentagelsen, der arbejder, ikke den enkelte gang.
Et minut væk fra stolen
Hvis du har siddet ned i flere timer, så rejs dig og brug et enkelt minut på nakke og skuldre.
Rul skuldrene bagud, drej hovedet langsomt til begge sider, og lad armene falde ned igen.
Et minut lyder ikke af meget, og det er netop pointen – det er kort nok til, at du rent faktisk gør det, og langt nok til, at blodet kommer i bevægelse i de muskler, der har holdt dig oprejst hele formiddagen.
Og når du kommer hjem, kan du drikke et glas vand, mens du står der i køkkenet.
Ikke fordi vandet i sig selv løsner noget, men fordi det bliver et lille tegn til kroppen om, at arbejdsdagen er slut nu.
Kroppen har brug for den slags markeringer, når dagene ellers glider over i hinanden uden tydelige skel.
Varmen fortæller kroppen, at den må give slip
Varme er noget af det mest oversete, jeg kender.
En varmepude, en varmedunk eller et varmt bad på det sted, hvor du er mest spændt, kan gøre mere end en halv times strækøvelser udført med sammenbidte tænder.
Læg varmen på i tyve minutter, og bliv liggende imens, uden telefon og uden at lave noget andet samtidig.
Det virker, fordi varmen fortæller kroppen, at den godt må slippe.
En spændt muskel holder på noget, den tror, den skal beskytte, og den giver ikke slip, fordi du beder den om det.
Den giver slip, når omgivelserne føles trygge nok, og varme er et af de enkleste sprog, kroppen forstår.
Det er også derfor, jeg arbejder med varme hænder og et varmt rum her i Højbjerg.
Det første kvarter efter en behandling
Skynd dig ikke videre
Når du har været hos mig, så giv dig selv mindst et kvarter, før du går videre til det næste.
Bliv siddende i bilen, gå en langsom tur rundt om bygningen, eller sæt dig et sted og lav ingenting.
Jeg ved godt, at det kan være svært, når der ligger en indkøbsliste og en aftale og venter, men det kvarter er en del af behandlingen og ikke noget, der kommer oven i den.
Kroppen har lige sluppet noget, og den skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan den nu skal holde sig selv.
Hvis du rejser dig og går direkte ind i tempoet igen, når den ikke at lære det, og så ligger de gamle mønstre nærmest.
Jeg har skrevet mere om, hvordan du kan forlænge effekten af behandlingen, men det vigtigste er egentlig bare, at du ikke har travlt.
Lad musklerne falde på plads
Drik vand i løbet af dagen, og spis noget let, hvis du bliver sulten bagefter.
Mange bliver overraskede over, hvor trætte de bliver, og det er helt almindeligt, for kroppen har arbejdet i firs minutter, selvom du har ligget stille.
Hold igen med hård træning samme dag, fordi musklerne er i gang med at finde en ny stilling, og de skal have lov at lande i den, før du belaster dem igen.
Det betyder ikke, at du skal ligge på sofaen resten af dagen.
En rolig gåtur er fin, og lette bevægelser er fine, mens en massagebold hellere må vente et par dage, til ømheden har lagt sig.
Næste morgen mærker du som regel behandlingen tydeligere, end du gjorde dagen før, og det er dér, du kan se, hvad de første timer var værd.
Spændingen blev bygget op over tid
Den bliver også løst op over tid
Den spænding, du går rundt med, kom ikke i sidste uge.
Den er blevet bygget op gennem måneder eller år med arbejdsstillinger, bekymringer, gamle skader og perioder, hvor du blev ved, selvom kroppen sagde noget andet.
Når det har taget så lang tid at komme dertil, kan det ikke laves om på en enkelt eftermiddag, og det er ikke et nederlag, men bare sådan kroppen fungerer.
Til gengæld går det den anden vej, når du bliver ved.
De små handlinger, gentaget dag efter dag, lærer langsomt kroppen, at den godt må være i ro, og på et tidspunkt begynder den at tro på det.
Jeg møder mange, der er overbeviste om, at deres nakke bare er sådan. Den er som regel ikke sådan – den har bare aldrig fået andet at vide.
Min opgave er at give dig et grundlag
Min opgave er at give dig et grundlag.
En krop, der er faldet lidt mere til ro og er mere tilgængelig for at hele, ikke en krop, der er færdigbehandlet.
Når grundlaget er der, får alt det andet mere plads til at bevæge sig, og det, du selv gør derhjemme, har noget at arbejde videre på i stedet for at skulle begynde forfra hver gang.
Så hvis du kommer hos mig, eller overvejer det, må du gerne tage det med herfra: det, der sker her i klinikken, er begyndelsen og ikke hele arbejdet.
Resten sker i små stykker, på helt almindelige dage, midt imellem alt det andet.
Helingen sker ikke kun på briksen
Det, du gør imellem behandlingerne
Der er de firs minutter, du ligger på briksen, og så er der alle de andre timer i ugen. Efter mere end tyve år ved jeg, at det ofte er de andre timer, der afgør, hvor meget behandlingen egentlig får lov at gøre. Behandlingen sætter noget i gang, men det er den selvpleje, du laver derhjemme, der holder fast i det. De to ting hænger sammen, og den ene kan ikke rigtig undvære den anden.
Jeg siger det ikke for at lægge endnu en opgave oven i alt det, du allerede skal nå. Det, der virker, er sjældent det, der kræver mest af dig, og du behøver ikke at lave om på dit liv for at mærke en forskel. Det er de små ting, gentaget mange gange, der langsomt får kroppen til at flytte sig.
Nervesystemet lærer af det, der gentager sig
Nervesystemet lærer ikke af de store anstrengelser, der varer tre dage. Det lærer af det, der sker igen og igen, uden at du tænker synderligt over det. En uge med hård træning og gode intentioner gør mindre for en spændt nakke end to minutter hver morgen i et halvt år. Kroppen er langsom på den måde, men den er også trofast, og det, du gentager, ender den med at tage til sig.
Derfor giver jeg sjældent nogen en lang liste med hjem. Jeg vil hellere give dig en eller to ting, som du faktisk kommer til at gøre, end ti som du husker i en uge og så glemmer igen. I kropsterapien arbejder vi med kroppens egne rytmer, og de bliver ikke hurtigere af, at vi presser på.
Selvpleje, der virker, fordi den er lille
Tre vejrtrækninger, før du står op
Tag tre dybe vejrtrækninger, inden du står ud af sengen om morgenen. Ikke en øvelse med regler og minutter, bare tre gange luft helt ned i maven, mens du stadig ligger. De fleste af os går fra søvn til fart på under et minut, og kroppen når aldrig at registrere, at der overhovedet var en overgang. De tre vejrtrækninger er den overgang.
Det, der sker, er egentlig ganske enkelt. Når du trækker vejret dybt og roligt, sender du et signal til nervesystemet om, at der ikke er fare på færde lige nu, og at dagen godt må begynde i et andet tempo. Nogle mærker det med det samme i skuldrene, andre mærker først noget efter et par uger. Begge dele er i orden, for det er gentagelsen, der arbejder, ikke den enkelte gang.
Et minut væk fra stolen
Hvis du har siddet ned i flere timer, så rejs dig og brug et enkelt minut på nakke og skuldre. Rul skuldrene bagud, drej hovedet langsomt til begge sider, og lad armene falde ned igen. Et minut lyder ikke af meget, og det er netop pointen – det er kort nok til, at du rent faktisk gør det, og langt nok til, at blodet kommer i bevægelse i de muskler, der har holdt dig oprejst hele formiddagen.
Og når du kommer hjem, kan du drikke et glas vand, mens du står der i køkkenet. Ikke fordi vandet i sig selv løsner noget, men fordi det bliver et lille tegn til kroppen om, at arbejdsdagen er slut nu. Kroppen har brug for den slags markeringer, når dagene ellers glider over i hinanden uden tydelige skel.
Varmen fortæller kroppen, at den må give slip
Varme er noget af det mest oversete, jeg kender. En varmepude, en varmedunk eller et varmt bad på det sted, hvor du er mest spændt, kan gøre mere end en halv times strækøvelser udført med sammenbidte tænder. Læg varmen på i tyve minutter, og bliv liggende imens, uden telefon og uden at lave noget andet samtidig.
Det virker, fordi varmen fortæller kroppen, at den godt må slippe. En spændt muskel holder på noget, den tror, den skal beskytte, og den giver ikke slip, fordi du beder den om det. Den giver slip, når omgivelserne føles trygge nok, og varme er et af de enkleste sprog, kroppen forstår. Det er også derfor, jeg arbejder med varme hænder og et varmt rum her i Højbjerg.
Det første kvarter efter en behandling
Skynd dig ikke videre
Når du har været hos mig, så giv dig selv mindst et kvarter, før du går videre til det næste. Bliv siddende i bilen, gå en langsom tur rundt om bygningen, eller sæt dig et sted og lav ingenting. Jeg ved godt, at det kan være svært, når der ligger en indkøbsliste og en aftale og venter, men det kvarter er en del af behandlingen og ikke noget, der kommer oven i den.
Kroppen har lige sluppet noget, og den skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan den nu skal holde sig selv. Hvis du rejser dig og går direkte ind i tempoet igen, når den ikke at lære det, og så ligger de gamle mønstre nærmest. Jeg har skrevet mere om, hvordan du kan forlænge effekten af behandlingen, men det vigtigste er egentlig bare, at du ikke har travlt.
Lad musklerne falde på plads
Drik vand i løbet af dagen, og spis noget let, hvis du bliver sulten bagefter. Mange bliver overraskede over, hvor trætte de bliver, og det er helt almindeligt, for kroppen har arbejdet i firs minutter, selvom du har ligget stille. Hold igen med hård træning samme dag, fordi musklerne er i gang med at finde en ny stilling, og de skal have lov at lande i den, før du belaster dem igen.
Det betyder ikke, at du skal ligge på sofaen resten af dagen. En rolig gåtur er fin, og lette bevægelser er fine, mens en massagebold hellere må vente et par dage, til ømheden har lagt sig. Næste morgen mærker du som regel behandlingen tydeligere, end du gjorde dagen før, og det er dér, du kan se, hvad de første timer var værd.
Spændingen blev bygget op over tid
Den bliver også løst op over tid
Den spænding, du går rundt med, kom ikke i sidste uge. Den er blevet bygget op gennem måneder eller år med arbejdsstillinger, bekymringer, gamle skader og perioder, hvor du blev ved, selvom kroppen sagde noget andet. Når det har taget så lang tid at komme dertil, kan det ikke laves om på en enkelt eftermiddag, og det er ikke et nederlag, men bare sådan kroppen fungerer.
Til gengæld går det den anden vej, når du bliver ved. De små handlinger, gentaget dag efter dag, lærer langsomt kroppen, at den godt må være i ro, og på et tidspunkt begynder den at tro på det. Jeg møder mange, der er overbeviste om, at deres nakke bare er sådan. Den er som regel ikke sådan – den har bare aldrig fået andet at vide.
Min opgave er at give dig et grundlag
Min opgave er at give dig et grundlag. En krop, der er faldet lidt mere til ro og er mere tilgængelig for at hele, ikke en krop, der er færdigbehandlet. Når grundlaget er der, får alt det andet mere plads til at bevæge sig, og det, du selv gør derhjemme, har noget at arbejde videre på i stedet for at skulle begynde forfra hver gang.
Så hvis du kommer hos mig, eller overvejer det, må du gerne tage det med herfra: det, der sker her i klinikken, er begyndelsen og ikke hele arbejdet. Resten sker i små stykker, på helt almindelige dage, midt imellem alt det andet.