Når du kommer for at finde ro
Kroppen kender ikke din plan
Der er noget, jeg ser igen og igen i min klinik.
Du kommer for at finde ro – du har bestilt tiden, sat timerne af og besluttet, at i dag passer du på dig selv.
Men kroppen ved ikke noget om den beslutning, og den uro i kroppen, du har båret længe, følger med ind ad døren.
Kroppen kommer altid med sin egen historie.
Den har oplevet ting, som du måske for længst har lagt bag dig i tankerne, men som stadig sidder i muskler, vejrtrækning og nervesystem.
Derfor kan der være langt fra det, du gerne vil føle på briksen, til det, kroppen faktisk gør.
Når stilheden minder om noget
Nogle gange er det nok bare at ligge stille på briksen, før noget i kroppen vågner.
Det er ikke, fordi der er fare på færde, men fordi stilheden og det at ligge helt stille minder kroppen om noget.
Måske et hospital, eller et øjeblik, hvor du var nødt til at ligge stille, selv om du ikke ville.
Så spænder kroppen op, lukker sig og går på vagt, og det kan ske, selv om du inderst inde gerne vil slappe af.
Det er ikke overdrivelse, og det er ikke noget, du gør forkert.
Det er hukommelse – kroppens egen måde at huske på, også når hovedet for længst har glemt, hvad det var.
Hvorfor du ikke kan tvinge dig selv til ro
Jo mere du prøver, jo mere spænder du
At kæmpe imod virker ikke.
Det ved jeg, fordi jeg har set det mange gange: jo mere nogen prøver at slappe af med magt, desto mere strammer det hele til.
Ro er ikke noget, man kan tage sig sammen til, og det gælder i endnu højere grad for kroppen end for hovedet.
Derfor er det første, jeg gør, ikke en teknik.
Det første er at skabe et rum, hvor kroppen kan mærke, at den godt må sænke paraderne.
Jeg går langsomt frem, og jeg lytter til, hvad kroppen siger, før du selv har sagt det med ord.
Nervesystemet lytter ikke til argumenter
Og så venter jeg.
Det kan lyde passivt, men det er måske det vigtigste, jeg gør, fordi nervesystemet ikke lader sig overbevise af argumenter.
Du kan sige til dig selv, at du er tryg, så mange gange du vil, men det er ikke ordene, der får kroppen til at give slip.
Nervesystemet lader sig overbevise af oplevelser.
Det skal mærke, igen og igen, at her er der ingen trussel, og først når det har mærket det mange nok gange, tør det slappe af.
Det er derfor, ro ikke kan skyndes, og derfor tager jeg mig den tid, det kræver.
Uro i kroppen er mere end tanker
Angst kan mærkes i hele kroppen
Angst er ikke kun en tanke, der kører rundt og rundt.
Den er spænding i nakken, tryk for brystet og ben, der ikke rigtig kan finde ro.
Den sidder i kroppen, også på de dage, hvor hovedet egentlig er stille, og derfor hjælper det ikke altid at tænke sig ud af den.
På dansk har vi et ord for det, som rammer helt præcist: uro i kroppen.
Den, der har mærket det, ved, at der ikke findes nogen bedre måde at beskrive det på.
Det er en uro, der ikke kun sidder i tankerne, men i selve kroppen.
Jeg går ikke direkte efter symptomet
Når jeg arbejder med nogen, der bærer på den uro, går jeg ikke direkte efter symptomet.
Jeg går efter det, der ligger nedenunder – den spænding, der i måneder eller år har holdt fast i noget, som ikke længere behøver at blive holdt fast.
Det er dér, arbejdet i kropsterapi for alvor begynder.
Når den spænding slipper, kan kroppen ryste en smule, blive varm eller bare begynde at trække vejret på en anden måde.
Det er ikke usædvanligt, og det er ikke noget at være bange for.
Det er nervesystemet, der endelig finder et nyt sted at være – et sted, hvor det ikke behøver at stå på vagt hele tiden.
Lidt mere hjemme i dig selv
Mit mål er ikke kun, at du går herfra uden smerter, selv om det også er en del af det.
Det er, at du går herfra og føler dig lidt mere hjemme i dig selv.
At uroen i kroppen, om så bare for en stund, er blevet til noget, der minder om ro.
Kender du den uro, er du velkommen til at læse mere om min klinik i Højbjerg og om behandling af chok og traume.
Der er ingen grund til at skynde sig, for kroppen bestemmer selv tempoet.
Når du er klar, er du velkommen til at tage kontakt.
Når du kommer for at finde ro
Kroppen kender ikke din plan
Der er noget, jeg ser igen og igen i min klinik. Du kommer for at finde ro – du har bestilt tiden, sat timerne af og besluttet, at i dag passer du på dig selv. Men kroppen ved ikke noget om den beslutning, og den uro i kroppen, du har båret længe, følger med ind ad døren.
Kroppen kommer altid med sin egen historie. Den har oplevet ting, som du måske for længst har lagt bag dig i tankerne, men som stadig sidder i muskler, vejrtrækning og nervesystem. Derfor kan der være langt fra det, du gerne vil føle på briksen, til det, kroppen faktisk gør.
Når stilheden minder om noget
Nogle gange er det nok bare at ligge stille på briksen, før noget i kroppen vågner. Det er ikke, fordi der er fare på færde, men fordi stilheden og det at ligge helt stille minder kroppen om noget. Måske et hospital, eller et øjeblik, hvor du var nødt til at ligge stille, selv om du ikke ville.
Så spænder kroppen op, lukker sig og går på vagt, og det kan ske, selv om du inderst inde gerne vil slappe af. Det er ikke overdrivelse, og det er ikke noget, du gør forkert. Det er hukommelse – kroppens egen måde at huske på, også når hovedet for længst har glemt, hvad det var.
Hvorfor du ikke kan tvinge dig selv til ro
Jo mere du prøver, jo mere spænder du
At kæmpe imod virker ikke. Det ved jeg, fordi jeg har set det mange gange: jo mere nogen prøver at slappe af med magt, desto mere strammer det hele til. Ro er ikke noget, man kan tage sig sammen til, og det gælder i endnu højere grad for kroppen end for hovedet.
Derfor er det første, jeg gør, ikke en teknik. Det første er at skabe et rum, hvor kroppen kan mærke, at den godt må sænke paraderne. Jeg går langsomt frem, og jeg lytter til, hvad kroppen siger, før du selv har sagt det med ord.
Nervesystemet lytter ikke til argumenter
Og så venter jeg. Det kan lyde passivt, men det er måske det vigtigste, jeg gør, fordi nervesystemet ikke lader sig overbevise af argumenter. Du kan sige til dig selv, at du er tryg, så mange gange du vil, men det er ikke ordene, der får kroppen til at give slip.
Nervesystemet lader sig overbevise af oplevelser. Det skal mærke, igen og igen, at her er der ingen trussel, og først når det har mærket det mange nok gange, tør det slappe af. Det er derfor, ro ikke kan skyndes, og derfor tager jeg mig den tid, det kræver.
Uro i kroppen er mere end tanker
Angst kan mærkes i hele kroppen
Angst er ikke kun en tanke, der kører rundt og rundt. Den er spænding i nakken, tryk for brystet og ben, der ikke rigtig kan finde ro. Den sidder i kroppen, også på de dage, hvor hovedet egentlig er stille, og derfor hjælper det ikke altid at tænke sig ud af den.
På dansk har vi et ord for det, som rammer helt præcist: uro i kroppen. Den, der har mærket det, ved, at der ikke findes nogen bedre måde at beskrive det på. Det er en uro, der ikke kun sidder i tankerne, men i selve kroppen.
Jeg går ikke direkte efter symptomet
Når jeg arbejder med nogen, der bærer på den uro, går jeg ikke direkte efter symptomet. Jeg går efter det, der ligger nedenunder – den spænding, der i måneder eller år har holdt fast i noget, som ikke længere behøver at blive holdt fast. Det er dér, arbejdet i kropsterapi for alvor begynder.
Når den spænding slipper, kan kroppen ryste en smule, blive varm eller bare begynde at trække vejret på en anden måde. Det er ikke usædvanligt, og det er ikke noget at være bange for. Det er nervesystemet, der endelig finder et nyt sted at være – et sted, hvor det ikke behøver at stå på vagt hele tiden.
Lidt mere hjemme i dig selv
Mit mål er ikke kun, at du går herfra uden smerter, selv om det også er en del af det. Det er, at du går herfra og føler dig lidt mere hjemme i dig selv. At uroen i kroppen, om så bare for en stund, er blevet til noget, der minder om ro.
Kender du den uro, er du velkommen til at læse mere om min klinik i Højbjerg og om behandling af chok og traume. Der er ingen grund til at skynde sig, for kroppen bestemmer selv tempoet. Når du er klar, er du velkommen til at tage kontakt.