HVORFOR HAR HVALER ET LANGT LIV?

I et Science magasin fra 2016 bliver det beskrevet at grønlandshvaler kan blive op til flere hundrede år gamle. Ifølge dette studie lever disse pattedyr efter “en evolutionær – lev roligt og langsomt – strategi, som resulterer i en meget høj livsalder”.

Hvalerne har langsomme bevægelser, de vokser langsomt og deres fordøjelse er langsom. Det er som om hele deres liv foregår i “slow-motion”.

På samme måde som det er vigtigt at ikke at køre for hurtigt, da det er bevist at det redder liv, er det også vigtigt at du ikke kører for hurtigt i din egen “maskine”, din krop.

Det vil give dig en helt anden oplevelse af livet.

 

LEV ROLIGT OG VERDEN SER ANDERLEDES UD

Som du jo ved, er det ikke det samme at suse af sted med 200 km i timen, som at cykle eller at gå en tur. Tempo betyder rigtig meget.

Så på samme måde som hvalerne, så lever man længere og bedre hvis man tager den med ro og skruer ned for hastigheden.

Det er selvfølgelig ikke altid nemt at gå fra 200 km i timen og så til cykelhastighed. Det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Men det er bedre at gøre det frivilligt, end at vente på vi bliver tvunget til det, fordi vi har ødelagt vores krop.

 

SINDET KØRER ALT FOR STÆRKT

Sindet vil altid suse af sted med høj hastighed. Specielt i den travle og stressede verden som vi lever i i dag. Det kan simpelthen ikke gå for hurtigt.

Så hvis kroppen skal følge med sindet, så ender det med at den brænder ud. Den kan ganske simpelt ikke holde til det.

Så derfor kan det være en rigtig god idé at tjekke dit speedometer en gang i mellem. Specielt hvis du har mindre ”ulykker” hele tiden, såsom stress, anspændthed, muskelspændinger, hovedpine, som er nogle af de tegn på, at hastigheden er for høj.

 

JEG GIVER RO

Hos mig kan du stille motorcykelhjelmen og tage vandreskoene på. Du kommer helt ned i tempo så der er ro til at komme dybt ned og få løsnet op. Ikke bare i de overfladiske muskelspændinger og smerter forskellige steder på kroppen, men også i de bagvedliggende problemer.

Så jeg glæder mig til at se dig og give dig en massage / kropsterapi som giver dig den nødvendige ro til at kunne sige fra, når verdens stress og jag lokker dig med på ud på en tur i racebilen.

Træk vejret dybt. Få ro på og se hvad der sker i og omkring dig.

Vi ses snart.

PS. Det smukke tæppe på billedet er lavet af min meget dygtige svigerinde Anne Mette Larsen. Tæpperne kan købes her.