DET ER UTROLIGT SVÆRT AT LAVE “INGENTING”!

Vi lever i en verden hvor der hele tiden skal ske noget. Vi har travlt med alle mulige ting, og når vi ikke lige løber for at nå noget, skal vi tjekke noget ud på mobilen.

Vi har alle rigtig meget knald på, og de selvstændige som jeg, er ingen undtagelse ;-).

Derfor kan det godt være  utroligt svært at lave “ingenting”.

Mange af os er påvirket af krisen, og jeg er tvangslukket indtil den 7. februar (indtil videre), så min mand og jeg besluttede os at tage en uge til Vesterhavet, for at sætte omdrejningerne ned. Gå lange ture, trække vejret, lade blikket forsvinde i horisonten, tænke og mærke krop og sind.  

Når vi forsøger at lave “ingenting”, får vi ofte lidt dårlig samvittighed. Hvordan kan vi hoppe af, når verden kører for fulde hørm.

 

TID ER IKKE NOGET DU FÅR, DET ER NOGET DU TAGER

Men problemet opstår hvis vi ikke hopper af en gang imellem for at mærke og lytte til kroppen. Måske er der noget du kan lære af dig dig og en tid som nu, er perfekt til det. 

Tid er meget værdifuld, og når vi får sådanne muligheder som nu, kan vi jo enten blive desperate eller vi kan se det som en mulighed for at få det bedste ud af den.

Det er vigtigt at kunne hive stikket ud og gå lidt dybere ind, således at denne ro som vi kan finde ved det, kan påvirke vores normale liv, således at vi ikke stresser rundt og ødelægger os selv. 

Det er jo ikke altid at du kan hive en uge ud af kalenderen for at gå lange ture ved havet og få blæst håret og hovedet igennem, men du kan f.eks. give dig selv tid til at få koblet af og mærke din krop. 

 

HOS MIG ER DET DIN TID

Det er derfor at når du kommer hos mig, så er det meningen at det er din tid, dit rum og dig det handler om. Du skal ingenting lave. Blot slappe af og lade mig tage over.

Med min massage og kropsterapi behandling løsner jeg op for dine spændinger således at du kan finde din indre ro, at du kan trække vejret dybt, og på den måde løsne op for indre mentale spændinger og ting som ligger og påvirker dig, måske endda helt ubevidst. 

Du glæder dig sikkert, ligesom jeg, til at hele den er Corona-tid er ovre, men samtidigt er det vigtigt at få det bedste ud af alle de situationer som livet præsenterer os.

Lidt ligesom Judo, man bruger den andens kraft til at overvinde ham med.

Og når så jeg så åbner op igen, skal du være så velkommen til at booke en tid til at du selv kan få en Vesterhavstur hos mig ;-).

Jeg ønsker dig den bedst mulige “coronatid” og vi ses snart. 🙂

(PS. Det er mig der er den lille prik i horisonten)