BIOLOGISK INTELLIGENS
Angelica Grønlund2026-11-03T16:14:27+01:006. maj 2024|Categories: Forskelligt, Kropsterapi, traumer|Tags: Krop og psyke, Kropsterapi, Massage, Traumer|
Kroppen husker det, du har glemt
Kroppen og psyken er ikke to adskilte ting. Det, du har oplevet, sætter sig ikke kun i tankerne, men også i muskler, væv og vejrtrækning. Sorg kan mærkes som et tryk for brystet, og en gammel angst kan sidde i skuldrene i årevis.
Ofte er det kroppen, der siger det først, længe før vi har ord for det. Derfor giver det mening at lytte til den.
Når kroppen giver slip
Når jeg arbejder med kroppen, sker det, at der dukker følelser op. Det kan være tårer, en dyb ro eller en lettelse, der er svær at forklare. Det er ikke noget, jeg fremkalder, men noget kroppen selv slipper, når den føler sig tryg.
I indlæggene her skriver jeg om, hvordan kroppen reagerer på sorg, om traumer, der kan gå i arv, om berøring, der heler, og om balancen mellem krop og sind.
En invitation
Hvis du mærker, at noget i dig har brug for at blive mødt, er du velkommen til at læse med. Du kan også læse mere om kropsterapi og om behandling af chok og traume i min klinik i Højbjerg ved Aarhus.