Podcast – Hvordan hænger krop og psyke sammen?2024-01-04T21:23:13+01:00

PODCAST:
HVORDAN HÆNGER KROP OG PSYKE SAMMEN?

Krop og psyke er forbundne

Hos Manuvision arbejder vi på at skabe forbindelse mellem krop, tanker og følelser.

Hør hvorfor og hvordan i den her podcast, hvor Manuvision-partnere og kropsterapeuter Filip Rankenberg og Kristoffer Glavind Kjær fortæller om sammenhængen mellem krop og psyke og baggrunden for kropsterapi.

Angelica Massage Aarhus - Kropsterapi Aarhus - Podcast - Hvordan hænger krop og psyke sammen?

Hvorfor behandler vi krop og psyke sammen?

Hvad er sammenhængen mellem fysiske og psykiske symptomer, og hvorfor behandler vi dem ikke adskilt på briksen?

Hos Manuvision taler vi om at skabe bedre forbindelse mellem vores krop, tanker og følelser, og at et problem typisk både har et kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt aspekt.

Hør hvorfor og hvordan i den her podcast, hvor Manuvision-partnere, kropsterapeuter og undervisere på uddannelsen, Filip Rankenberg og Kristoffer Glavind Kjær, fortæller om sammenhængen mellem krop og psyke.

I podcasten kan du bl.a. høre:

  • Hvordan muskelspændinger og følelser hænger sammen
  • Hvilken rolle nervesystemet spiller i vores forståelse af krop og psyke
  • Hvordan det er muligt at aflæse følelser gennem åndedrættet
  • Hvorfor en knæskade også kan have et følelsesmæssigt element
  • Hvordan vi kan opleve os selv mere fyldestgørende, hvis vi bliver bedre til at mærke vores krop og følelser

Medvirkende: Kristoffer Glavind Kjær og Filip Rankenberg.
Tilrettelæggelse og vært: Ida Meisling

Læs den fulde podcast her

Teksten er optimeret for at sikre en let og flydende læseoplevelse.

Filip Rankenberg:

At være i verden er at være i sin krop. Når vi har det godt, folder vi os ud, ligesom planter i virkeligheden. Når vi har det skidt, trækker vi os sammen.

Kristoffer Glavind Kjær:

Følelser er noget, der udspiller sig i kroppen, så hvis følelser skal bremses, er der kun én måde at gøre det på, nemlig ved at spænde op.

Interviewer:

Hej og velkommen til en Manuvision -podcast, som denne gang handler om sammenhængen mellem krop og psyke. Hos Manuvision taler vi om at skabe sammenhæng mellem krop, tanker og følelser. For at blive klogere på, hvordan og hvorfor, har jeg talt med Kristoffer Glavind Kjær og Filip Rankenberg, som er kropspsykoterapeuter og partnere i Manuvision, og i øvrigt også undervisere på vores uddannelse. Og Filip, vil du starte med at give et eksempel på denne sammenhæng mellem krop og psyke?

Filip Rankenberg:

At spørge en person med angst, “Hvordan føles det at have angst? Hvad er det? Hvordan ved du, at du har et angstanfald? Hvordan ved du overhovedet, at det er det, der sker?” er at anerkende den dybe sammenhæng mellem krop og psyke. Personen ved det, fordi de kan mærke det. Angst manifesterer sig med specifikke fysiske symptomer såsom hjertebanken, sved, svimmelhed, tunnelsyn og mange andre ting. Disse symptomer er uadskillelige fra kroppen, hvilket illustrerer, hvad vi kalder psyken.

Det er derfor nyttigt at tale om tanker, følelser og kroppen som en tredeling for at klargøre, hvad vi diskuterer. Følelser udfolder sig i kroppen. Ordet “følelse” på dansk indikerer allerede, at det er noget, man føler fysisk. Og sproget er rigt på fysiske metaforer for følelser: Vi siger, at vi bliver “bløde i knæene”, når vi er forelskede, eller at vi får “en knude i maven”, når vi er bange. Disse udtryk afspejler den indre oplevelse af følelser som noget, der sker i kroppen.

Interviewer:

Og hvor kommer så idéen om kropsterapi fra? Altså, at man kan behandle psyken gennem kroppen, Kristoffer?

Kristoffer Glavind Kjær:

I fundamentet for teorien bag kropsterapi står Wilhelm Reich som en central figur. For cirka 100 år siden, da han var anset som arvtager til Freud, efter Jung, var Reich en nær elev af Freud og var stærkt inspireret af hans arbejde. Freuds metode bestod i at lægge patienter på en briks for at fjerne det overfladiske lag af høflighed og selvpræsentation for at nå ind til de underliggende lag. Dette dybere lag indeholdt, ifølge Freud, alle vores fortrængninger, herunder drifter som seksualitet og destruktivitet. Freud var meget videnskabelig i sin tilgang.

Reich observerede, at mennesker ofte befinder sig i en tilstand af indre konflikt, et væld af drifter og følelser, som river og slider i dem. Wilhelm Reich ønskede at gå videre end Freud ved at adressere denne destruktionskraft og søge veje til at forstå og helbrede den indre splittelse. Han udviklede ideer om, hvordan kroppens fysiske tilstand og holdninger kunne påvirke og afspejle psykologiske problemer, og dermed lagde han grundlaget for kropsterapien som vi kender den i dag.

Reich begyndte faktisk at trykke på folk, bogstaveligt talt. Han var meget grundig og metodisk, som det passede sig for en østriger af hans tid. Han anvendte specielt tryk på kæberne, utroligt hårdt, for at fremkalde den fysiske manifestation af undertrykte følelser. Denne intense fysiske interaktion fik kroppen til at vibrere og dirre, hvilket tillod de undertrykte drifter at komme til overfladen.

Reichs projekt var at anerkende kroppen som en væsentlig aktør i psykologiske processer, fordi det netop er i kroppen, at følelser, når de er fortrængte, kan manifestere sig fysisk. Han så, hvordan civilisationens normer og regler ofte tvinger os til at undertrykke vores følelser, som for eksempel vrede, fordi det anses for at være upassende. Når vi undertrykker disse følelser, opbygger vi en spænding eller et ‘muskelpanser’, som Reich kaldte det.

Dette panser bliver til fastlåste, stivnede muskelstrukturer, som hober energi op, og med tiden kan denne opsparede energi begynde at forhindre os i at leve vores liv fuldt ud. For eksempel, hvis vi har lært at spænde op mellem skulderbladene for ikke at udtrykke vrede, kan det lære os at leve på halv kraft, begrænse vores åndedræt og gøre det svært at udtrykke andre følelser, der ligger dybere. Reichs arbejde med kropsterapi var således en søgen efter at frigøre denne fastlåste energi for at tillade fuld udtryk og helbredelse.

Vrede er en følelse, der aktiverer kroppens store muskelgrupper og er derfor essentiel for vores udtryk i livet. Wilhelm Reich indså vigtigheden af denne følelse og dens effekt på kroppen og begyndte derfor at behandle mennesker gennem kroppen. Han opdagede, at når folk tillod sig selv at udtrykke vrede – gennem råb og skrig – og slippe den fri, kunne de bevæge sig ind i et dybere lag af følelsesmæssig oplevelse.

Dette tredje lag, som Reich identificerede, er en tilstand, hvor kroppen synes at tage over, vibrerende og nærmest ekstatisk uden modstand og helt afslappet. Reich betegnede denne tilstand som ‘orgasmerefleksen’, en form for sitren eller bevægelse gennem os. Det repræsenterer en fundamental livskraft, en oprindelig tilstand af være, ikke forvredet af undertrykkelse eller indre begrænsninger, hvor livet simpelthen flyder. Dette lag af eksistentiel frihed var noget, Freud aldrig helt nåede frem til i sit arbejde, men som Reich udforskede og anerkendte i sin praksis med kropsterapi.

Interviewer:

Og hvorfor er det, at der er en forbindelse mellem følelser og muskelspændinger? Vil du sige lidt mere om det, Filip?

Filip Rankenberg:

Følelser manifesterer sig fysisk i kroppen, og når vi forsøger at undertrykke en følelse, sker det ofte gennem muskelspændinger. Musklerne spænder op og klemmer om nerverne, hvilket kan betragtes som en form for selvforsvarsmekanisme. Denne respons tjener til at dæmpe følelsesmæssige reaktioner og bevægelser i nervesystemet, hormonsystemet og muligvis også i det, nogle ville beskrive som energisystemet.

Denne sammenklemning er ikke kun en mekanisk proces; den har også et følelsesmæssigt aspekt. For eksempel, hvis man vokser op med ideen om, at vrede er uacceptabel, kan kroppen automatisk reagere på vrede ved at spænde op i musklerne for at dæmpe følelsen.

Desuden kan fysisk smerte, som når man støder sin tå ind i et bordben, også fremkalde følelser som forskrækkelse, chok, frygt og ofte vrede. Denne vrede er ikke nødvendigvis rettet mod noget eller nogen; det er bare en naturlig reaktion på smerten. Dette understreger, hvor integreret vores følelsesmæssige tilstande er med vores fysiske oplevelser, og hvordan de påvirker hinanden i vores daglige liv og i vores reaktioner på begivenheder.

Hvis en person er opvokset med en overbevisning eller et mønster, der dikterer, at vrede ikke er acceptabelt, vil kroppen ofte reagere på udløsende situationer med at skabe spændinger. Disse spændinger er kroppens måde at bremse og undertrykke de uønskede følelser på. Derfor, selv når en person oplever en fysisk skade, som for eksempel at falde og slå knæet eller støde tåen mod et bordben, vil følelsesmæssige reaktioner som smerte, forskrækkelse, eller vrede opstå. Hvis der inden i personen er en underbevidst regel om, at visse følelser ikke bør udtrykkes, kan kroppen automatisk reagere med spænding for at dæmpe disse følelser.

Denne mekanisme kan føre til, at der opbygges kroniske spændinger i kroppen, som kan påvirke en persons velbefindende og evne til at håndtere følelser på en sund måde. Kropsterapi og andre former for somatisk terapi søger at adressere og opløse disse spændinger, der er forbundet med undertrykte følelser, for at skabe større følelsesmæssig og fysisk frihed.

Interviewer:

Så det, der starter med at være en skade, fx en sportsskade, det går så over og bliver en følelsesmæssig problematik, som man overser i det lægelige blik.

Kristoffer Glavind Kjær:

Ja, skader på kroppen som et vredet knæ kan have en bredere indvirkning på en persons liv, især hvis de er vant til eller afhængige af at være fysisk aktive. En motionist eller en professionel atlet, som en fodboldspiller, vil føle konsekvenserne af en sådan skade ikke kun fysisk, men også i deres mentale og følelsesmæssige tilstand. Når man ikke længere kan bevæge sig som normalt, og hvis helingsprocessen trækker ud, opstår der naturligt bekymring og angst for, om man nogensinde vil genvinde sin fulde funktion.

Vores hjerner er exceptionelt gode til at fremmane skræmmebilleder og tænke på det værste scenario, hvilket kan føre til en spiral af bekymring og angst. Dette mentale mønster, designet til at planlægge og forudse fremtiden, kan i tilfælde af skader blive en kilde til konstant stress og forstærke følelsen af usikkerhed og frustration. Det er derfor vigtigt, at helbredelsesprocessen ikke kun adresserer den fysiske skade, men også støtter personen mentalt og følelsesmæssigt, for at fremme en mere holistisk og effektiv genopretning.

Når en person oplever en skade, og helingsprocessen forsinkes, kan det føre til en voksende bekymring, som kan være lige så invaliderende som den fysiske skade selv. Dette er et fænomen, der ofte ses hos klienter i sundhedsplejen. Spørgsmålene “Bliver det nogensinde godt igen?”, “Kan det blive bedre?”, “Kan jeg løbe igen?” og lignende bekymringer kan dominere personens tanker. Disse tanker er ofte ledsaget af følelser af angst og ængstelse.

Denne form for bekymring kan have en dybtgående effekt på helingsprocessen. Når angst ikke anerkendes og håndteres, kan det føre til, at personen udvikler muskelspændinger som et udtryk for den indre emotionelle tilstand. Disse spændinger kan forværre smerten og hæmme genopretningen. Derfor er det vigtigt at anerkende og behandle både de fysiske og de psykologiske aspekter af en skade. Dette kan inkludere terapi, der fokuserer på kropsbevidsthed og følelsesmæssig støtte, så klienten kan lære at forstå og rumme sine følelser, hvilket er afgørende for en helbredelse på både det fysiske og mentale plan.

Manglende evne til at mærke og forholde sig til sine følelser kan resultere i øgede spændinger i kroppen, især hvis man bærer et mønster eller en tendens til at undertrykke angst. Dette kan forvandle en simpel fysisk skade til en mere kompleks situation, hvor følelsesmæssige reaktioner bliver svære at håndtere. Spændingerne kan opbygges som et middel til at undertrykke disse uønskede følelser, og i stedet for at fungere som beskyttelse, begynder de at hindre helingsprocessen.

Disse muskelspændinger kan forværre funktionen af det skadede område, i dette tilfælde knæet, hvilket kan føre til en forringet heling. Dårlig blodgennemstrømning og reduceret transport af næringsstoffer og lymfevæske er blot nogle af de konsekvenser, der kan opstå som følge heraf. Det kan blive en ond cirkel, hvor de fysiske skader vedbliver eller forværres på grund af den følelsesmæssige tilstand, og den følelsesmæssige tilstand forværres som følge af de vedvarende fysiske symptomer.

Derfor er det vigtigt at adressere både den fysiske skade og de følelsesmæssige reaktioner, der opstår som følge heraf. En integreret tilgang, der omfatter fysioterapi og psykoterapi, kan være nødvendig for at bryde denne ond cirkel og fremme en sund heling både fysisk og følelsesmæssigt.

Filip Rankenberg:

Nervesystemets rolle i helbredelse og læring er afgørende. Det er en ny erkendelse i mange terapeutiske praksisser, at nervesystemet er fundamental for, hvordan vi heler, lærer, og hvordan vi generelt håndterer vores liv. Idéen om, at “we are wired to safety”, understreger, at vores nervesystem er programmeret til at søge sikkerhed, og at når vi føler os sikre, slapper nervesystemet af, hvilket kan fremskynde helingsprocessen betydeligt.

At hjælpe folk med at slappe af, trække vejret dybt, og være til stede i nuet kan skifte nervesystemet fra en stresset alarmtilstand til en mere rolig og helbredende tilstand. Dette skift er centralt for at kunne rumme følelsesmæssige oplevelser og for at understøtte en hurtigere fysisk heling. Når kroppen er i en rolig tilstand, heler den hurtigere end i en konstant stresset tilstand, hvor den forbereder sig på at håndtere fare, som i mødet med en “sabeltiger” eller stress før en eksamen.

At “snakke sig ind i nervesystemet” refererer til praksisser som mindfulness, meditation, dybdeafspænding, og somatiske øvelser, der alle kan hjælpe med at regulere nervesystemet. En effektiv metode til at facilitere denne proces kan være gennem berøring, da hænderne har en særlig evne til at hjælpe folk med at forbinde sig med deres krop og nervesystem. Dette kan skabe en følelse af velvære og sikkerhed, som kan være yderst helende.

Interviewer:

Ja, for det er jo så et andet element i kropsterapi, det her med nervesystemet. Så kan du lige prøve at forklare, hvad kropsterapi kan i den sammenhæng.

Kristoffer Glavind Kjær:

Samarbejdet med institutioner som Rigshospitalet i behandlingen af veteraner med PTSD understreger betydningen af en holistisk tilgang til helbredelse. For disse mennesker, som har oplevet ekstrem vold og har fået deres nervesystem alvorligt påvirket, er det ofte ikke muligt at sætte ord på deres traumer. Traditionelle samtaleterapier når ikke altid ind til roden af deres oplevelse, da høje lyde og lignende triggers kan føre dem tilbage til traumatiske hændelser.

I stedet kan kropsterapi og teknikker, der fysisk hjælper med at afspænde nervesystemet, være afgørende. Sådanne metoder kan hjælpe med at flytte nervesystemet væk fra en tilstand af konstant alarmberedskab til en mere afslappet og modtagelig tilstand. At arbejde direkte med kroppen, for eksempel gennem berøring, kan aktivere vagusnerven og andre dele af kroppen, hvilket hjælper personen med at blive mere til stede i nuet.

Derudover har visse fysiske omgivelser, som et hospitalsværelse med udsigt til grønne områder, vist sig at have en positiv effekt på helingsprocessen, hvilket understreger, at vi som mennesker trives med en følelse af sammenhæng og ro. Berøring fra et andet menneske, udført med omsorg og empati, kan være en af de mest effektive måder at skabe denne følelse af sammenhæng og indre fred. Denne erkendelse er stadig relativt ny inden for det offentlige sundhedssystem, men vinder mere og mere anerkendelse på grund af den positive effekt, den har på patienter.

Interviewer:

Så nervesystemet er en af de indgange, vi har. Men hvad er det ellers, som den her behandlingsform bygger på?

Filip Rankenberg:

Modellen for forholdet mellem krop og psyke i klassisk kinesisk medicin er en af de mange tilgange, der anvendes til at forstå den menneskelige organisme. Denne model, som er grundlaget for praksisser som akupunktur, skaber forbindelser mellem forskellige muskelgrupper, organer, følelser og energistrømme, og den har vist sig at være utrolig nyttig i terapeutisk arbejde.

Selvom den klassiske kinesiske model er en forenkling og ikke fanger hele kompleksiteten i vores krop og psyke, giver den et nyttigt framework til at navigere i helingsprocessen. Berøring er et centralt element i denne model, idet den tillader terapeuten at fornemme og respondere på klientens kropslige reaktioner – at mærke vævets kvalitet, muskelspændinger, og ledets bevægelighed.

Åndedrættet er en anden væsentlig faktor i denne helende praksis. Mange moderne mennesker har en tendens til at trække vejret overfladisk og bruge musklerne mellem ribbenene, frem for diafragma, det muskulære mellemgulv, som er designet til at hjælpe lungerne med at udvide sig nedad og øge den respiratoriske kapacitet. Ved at opdrage klienten til at trække vejret dybere og mere fuldstændigt, kan man øge ilttilførslen til kroppen og dermed understøtte helingsprocessen.

Dette understreger, at både åndedræt og berøring er essentielle redskaber i kropsterapien, som arbejder på at genoprette balance i både kroppen og sindet.

Dyb vejrtrækning, hvor åndedrættet “flyder ned i maven”, involverer faktisk en bevægelse af diafragma nedad i bughulen. Dette bidrager til en intern massage af de indre organer som tarmene, maven, milten, leveren osv., hvilket kan fremme fordøjelse og indre organers funktion.

Åndedrættet er også et af de mest følsomme og tilpasningsdygtige systemer i kroppen, der ændrer sig i takt med vores følelsesmæssige tilstand. Hver følelse har et tilknyttet åndedrætsmønster; glæde kan for eksempel medføre en serie hurtige, korte indåndinger, mens sorg kan resultere i dybe, sukende udåndinger. Disse variationer i åndedrættet afspejler de underliggende følelser og kan bruges som indikatorer for en persons følelsesmæssige tilstand.

Som terapeuter eller personer, der praktiserer kropsterapi, kan forståelsen af åndedrættets kvalitet give værdifuld indsigt i en klients overordnede velvære. Man kan observere, hvor i kroppen åndedrættet synes at være centreret, balancen mellem indånding og udånding, og eventuelle pauser før eller efter disse, som alle kan indikere forskellige behov eller ubalancer i organismen. Ved at arbejde med åndedrættet kan man hjælpe klienter med at regulere deres følelsesmæssige tilstande og fremme fysisk heling.

Kristoffer Glavind Kjær:

Åndedrættet er fundamentalt for både krop og psyke, og som nævnt, kan det siges at være den mest vitale livsytring. Det er et vindue til vores indre tilstand og afslører, hvordan vi møder livet. I kropspsykoterapi er åndedrættet ofte betragtet som en direkte manifestation af psyken, da det afspejler evnen til at være til stede i nuet, at tillade sig selv at mærke impulser og stemninger.

Dybde og frihed i åndedrættet er tegn på, at en person er i stand til at rumme sig selv og sine følelser. Dette er noget terapeuter stræber efter at facilitere hos deres klienter – et mere frit og ubesværet åndedræt. Et frit åndedræt er ikke blot en fysisk forbedring, men det signalerer også en psykologisk og følelsesmæssig accept og integration af ens oplevelser, herunder fortiden.

I psykologien og terapeutisk praksis er arbejdet med åndedrættet centralt, da det kan hjælpe klienter med at frigøre sig fra begrænsende mønstre og følelsesmæssige blokeringer. Et frit åndedræt kan lede til en dybere selvforståelse og en klarere fornemmelse af ens retning i livet. Terapiens mål er ofte at hjælpe klienten med at nå et punkt, hvor åndedrættet reflekterer en tilstand af balance og klarhed, så de kan navigere i deres liv med større sikkerhed og bevidsthed.

Interviewer:

Hvordan?

Kristoffer Glavind Kjær:

Forestil dig kroppen som et landskab, et kort over personlige historier og følelser, er en stærk metafor i kropsterapi. Hvis åndedrættet er begrænset til kun en del af dette landskab, kan det betyde, at man ikke fuldt ud kommer i kontakt med hele sit følelsesregister.

Dyb vejrtrækning, især ind i den nederste del af maven, er forbundet med at komme i kontakt med de dybere og ofte tungere følelser. Mange følelser, herunder sorg og glæde, menes at manifestere sig i maveområdet, ikke i hovedet. Ved at trække vejret dybt kan en person arbejde sig igennem følelser, der måske er blevet holdt tilbage eller knuder i brystet, der symboliserer uforløste følelser.

Solar plexus, beliggende nær diafragma, er et centralt punkt i nervesystemet, og at få spændingerne her til at slippe kan være nøglen til at åbne op for en persons fulde følelsesmæssige spektrum. Dette område er ofte forbundet med personlig magt og viljestyrke.

Videre ned i kroppen, mod bækkenet, finder vi endnu stærkere og mere fundamentale kræfter. Vrede og seksualdrift er ofte associeret med hofterne, mens bækkenet kan bære historier om gamle traumer eller overgreb. Lænderegionen kan repræsentere kontrol, hvor vi holder fast i os selv og nær vores blære, hvilket kan have dybe følelsesmæssige konnotationer.

At arbejde med åndedrættet og kroppen på denne måde er et forsøg på at frigive disse spændinger og blokeringer, for at bringe hele systemet ind i en tilstand af afslapning og heling. At ånde dybt og frit er afgørende for både psykisk og fysisk helbred, og det er en vigtig del af terapeutisk praksis, der søger at hjælpe folk med at finde ro og klarhed i deres liv.

Interviewer:

Så i forhold til den her idé med at afspænde kroppen og forløse nogle følelsesmæssige problemer. Hvad er det så vi arbejder hen imod i kropsterapi?

Kristoffer Glavind Kjær:

Nervesystemets tilstand er afgørende for vores følelse af velvære. Når vi har det godt, udvider og folder vi os ud som planter, der strækker sig mod solen. Når vi derimod føler os dårlige, lukker vi os instinktivt inde, som en plante, der beskytter sig mod ugunstige elementer. Dette er et simpelt, men kraftfuldt billede på, hvordan vores kroppe fysisk reagerer på vores følelsesmæssige tilstand.

I jagten på helbredelse er det målet at skabe et flow, en gennemstrømning i kroppen, der hverken er for overvældende eller for indskrænket. Det ideelle er en balance, hvor kroppen er åben og kan rumme alle følelser, og hvor disse følelser har frihed til at udtrykke sig. Dette indebærer at arbejde igennem de fysiske manifestationer af undertrykte følelser, såsom spændinger omkring halsen fra undertrykt vrede eller en knude i brystet fra uforløst sorg.

Terapeutens opgave er at fornemme og se kroppen, at identificere, hvor livet – i form af følelser – flyder frit, og hvor det er blokeret. Fornemmelsen af lykke relaterer sig til denne frihed og lethed i kroppen, hvor der er plads til både sorg og jubel. Det er en følelse af at kunne tillade alle følelser at eksistere uden frygt for at blive overmandet af dem. Denne form for frihed og balance i kroppen er essentiel for en følelse af helhed og livsudfoldelse.

Øvelsen, der udforsker modsatrettede åndedrætsmønstre forbundet med gråd og grin, er en stærk teknik til at forbinde sig med kroppens indre tilstande. Når man griner, trækker man vejret ind og støder det ud i stød, hvilket kan frigøre glæde og lette energier. Når dette vendes om, og man trækker vejret ind i stød, efterligner man vejrtrækningen forbundet med sorg, hvilket kan hjælpe med at frigøre og bearbejde dybere, mere smertefulde følelser.

Denne praksis understreger, at vores fysiske erfaringer ofte kommer før vores sproglige forståelse. Vores tidligste interaktioner med verden er sanselige og ikke verbale. Vores kropslige erfaringer informerer hver tanke og er dybt indlejret i vores væren. Før sproget kommer og knytter ord til disse oplevelser, oplever vi livet direkte og umiddelbart gennem vores krop. Denne oprindelige sansning er kernen i vores oplevelse af verden.

Ved at genkoble med kroppens sanser gennem åndedræt og bevægelse kan vi genopdage en umiddelbarhed i vores oplevelse af livet, som ofte overses i den voksne, verbale forståelse af verden. Sådanne øvelser kan hjælpe med at løsne muskelpanseret og frigøre os fra de begrænsninger, som fortidige oplevelser har pålagt vores krop og psyke.

Frygt kan føre til, at vi instinktivt lukker ned for dele af vores oplevelse. Tænk på et øjeblik, hvor du bider i et æble og finder en bi, der stikker dig på tungen. Denne smertefulde hændelse kan gøre, at du næste gang du holder et æble, og er ved at tage en bid, vil føle en indre alarm. Det er denne type reaktioner, vi ofte står over for i livet; de beder os om at genoverveje og genåbne vores fortolkninger og sanser.

Kroppen spiller en central rolle i denne proces. Det er gennem den, vi oplever verden, men samtidig kan den blive vores fængsel, når muskelspændinger – eller ‘muskelpanseret’ – holder os tilbage. Disse spændinger repræsenterer de låste dele af vores liv og følelser. At genåbne og løsne disse panser er både udfordrende og fascinerende, fordi det kan frigive os og tillade en mere fuldkommen deltagelse i livet.

Interviewer:

Kan du måske forklare hvad et muskelpanser er?

Kristoffer Glavind Kjær:

Muskelspændinger, som kan opstå når vi kronisk holder fast eller spænder op i vores muskler, kan skabe det Wilhelm Reich beskrev som et “muskelpanser”. Dette panser består af områder i kroppen, der føles “døde” eller utilgængelige for vores bevidste vilje, netop fordi de er så spændte og fastlåste.

Vores nerver registrerer sanseindtryk gennem forskelle, og hvis et område er konstant spændt, kan vores fornemmelse af det område til sidst aftage eller forsvinde. At løsne disse muskelpansere er en del af den terapeutiske proces, hvor målet er at bringe liv tilbage til disse “døde” områder, som når man piller lagene af et løg.

Når vi arbejder terapeutisk med kroppen, bliver vi som behandlere ofte meget detaljeorienterede eller “nørdede” i vores tilgang, fordi vi søger at forstå de finere nuancer af kroppens reaktioner og tilstande. Det kan være vanskeligt at formidle denne oplevelse til andre, der ikke har mærket det på egen krop. Men når en klient kommer ind og lægger deres livshistorie på briksen, og vi begynder at bruge vores hænder til at mærke, kan vi ofte føle de områder, der er fastlåste af muskelpanseret. Samtidig kan vi fornemme en underliggende glæde eller livskraft i kroppen.

De ord, vi anvender til at beskrive denne følelse, kan næppe indfange oplevelsen fuldt ud. Det er noget, der skal opleves direkte, føles gennem hænderne, og fornemmes gennem den sensitivitet, der udvikles i det terapeutiske arbejde.

Den dybeste forståelse af en person, i terapeutisk kontekst, kommer fra at fornemme og anerkende deres livserfaringer. Selv en person, der har oplevet mange vanskeligheder, kan udstråle en indre glæde og en evne til at stå fast i stormen. Dette kan fornemmes i terapien, ikke blot gennem det de siger, men gennem kroppens sprog og reaktioner.

På den anden side, kan vi møde personer med en tilsyneladende stærk og smidig krop, men som dybest set ikke kan trække vejret frit. Deres muskelspændinger kan være så dybe og forankrede, at de ikke engang selv er bevidste om dem. Dette kan være et tegn på underliggende følelsesmæssige blokeringer eller ubevidste forsvarsmekanismer.

Filip Rankenberg:

Det handler i høj grad om, hvor vores opmærksomhed er rettet hen. Vi moderne mennesker er ofte uddannet til primært at fokusere på vores tanker omkring oplevelser, snarere end på selve oplevelsen. Men vi ved godt, at den ægte oplevelse, som for eksempel at nyde en koncert, ikke ligger i tankerne om musikken, men i den direkte, sanselige oplevelse af musikken.

Ligesom når vi beundrer naturens skønhed, er det ikke vores tanker om bølgerne eller bjergene, der udgør oplevelsen; det er den umiddelbare, sanselige kontakt med disse elementer. Det samme gælder for dybe menneskelige relationer som venskab eller kærlighed – det er ikke tankerne om relationen, men den direkte oplevelse af forbindelsen, der tæller.

For mange mennesker i den vestlige verden bliver tankerne om en oplevelse ofte det, vi husker og vægter højest, hvilket kan påvirke vores livsorientering og de signaler, vi tillægger betydning. Efter at have prøvet kropsterapi, oplever mange et skifte i fokus – fra at lægge vægt på tankerne om deres oplevelser til at værdsætte og være til stede i selve oplevelsen på et dybere, sanseligt niveau. Dette skifte kan markere en betydelig forandring i, hvordan mennesker oplever deres liv, og åbne op for en rigere, mere nuanceret måde at være i verden på.

Interviewer:

For lige at vende tilbage til den her tredeling mellem krop og tanker og følelser. Altså, I har sådan et billede, som I bruger meget herinde, for at forklare adskillelsen mellem krop og tanker og følelser, som vi mener, mange mennesker slås med. Og det er et billede af den her hestevogn, hvor vognen er vores krop, og hesten er vores følelse. Og den, der skal styre vognen, kusken, er vores hoved. Vil du ikke sige lidt mere om det, Kristoffer?

Kristoffer Glavind Kjær:

Manuvision-projektets kerne handler om at vække mennesket til en højere grad af opmærksomhed og bevidsthed omkring deres eget liv. Den anvendte metafor om en hestevogn illustrerer denne idé. Forestil dig, at hestevognen, som falder fra hinanden og har slidte hjul, repræsenterer vores krop. De vilde heste foran vognen, som er sultne, forsømte og ustyrlige, repræsenterer vores følelser. Kusken, som symboliserer vores sind og mentale processer, er adskilt fra vognen og hestene – han er på baren, frakoblet fra den virkelige situation og de kræfter, der trækker i forskellige retninger.

Det problem, vi ofte står overfor, er, at vi bliver fanget i vores tanker eller overvældet af vores følelser, og mister evnen til at være til stede i begge sfærer på samme tid. Det, som Manuvision understreger nødvendigheden af at blive opmærksomme på vores aktuelle virkelighed og handle korrekt på trods af de mange modsatrettede kræfter indeni os.

Opmærksomheden kan sammenlignes med en passager, der sætter sig ind i hestevognen og koordinerer alle elementerne: sørger for, at hjulene og tømmerne er i god stand, at kusken er vågen og opmærksom (måske ved at give ham en kop kaffe), og at hestene (følelserne) bliver passet på og ledet korrekt. Gennem denne metafor opmuntrer Manuvision os til at kultivere en sådan opmærksomhed, der kan få alle livets aspekter til at arbejde sammen mod en harmonisk retning.

Filip Rankenberg:

Et centralt mål med kropsterapi er at fremme en bedre samarbejde mellem tanker, følelser og kroppen. Det første skridt i denne proces er at blive bevidst om, hvad der udgør vores tanker, følelser og fysiske sansninger. Mange mennesker, særligt i den vestlige verden, er primært fokuserede på tanker, fordi det er, hvad de har lært at værdsætte og stole på.

At lære at skelne mellem følelser, tanker og fysiske fornemmelser kan være som at træde ind i en ny verden. Det er en opdagelsesrejse, der kan udvide vores selvforståelse og forbedre vores livskvalitet. Tankerne, eller den mentale del af vores væsen, spørger “hvad nu hvis” og hjælper med at planlægge og kombinere erfaringer og indsigter. Men tanker alene kan ikke fortælle os, hvad vi virkelig ønsker, drømmer om, eller har brug for. Det er her kroppens visdom og følelsernes vejledning bliver afgørende, da de kan lede os mod en dybere forståelse af vores sande ønsker og behov.

At finde ind til kernen af hvem man er og at finde ro i sig selv – “at hvile i sig selv” som det så smukt hedder på dansk – opnås ikke primært gennem tankerne. Selvforståelse og fornemmelsen af at leve et godt liv opstår ikke alene ved rationel overvejelse. Faktisk er det ofte ikke tankerne, der grundlæggende kan besvare spørgsmålene om vores identitet og det liv, vi ønsker at leve. Det følelsesmæssige og sanselige lag i os udgør fundamentet for denne indsigt.

Tanker kan derimod bruges strategisk til at forme vejen fremad – til at definere mål, lave planer og skabe scenarier, der kan hjælpe os med at realisere det, vi drømmer om. Kropsterapien tilbyder et værdifuldt rum for denne udforskning ved at facilitere en dybere forståelse af samspillet mellem tanker, følelser og kroppen. Gennem denne praksis kan individer begynde at se sig selv i et nyt lys og opnå en dybere indsigt i, hvordan de er skruet sammen som væsener, hvilket kan føre til en mere autentisk og tilfredsstillende tilværelse.

Kristoffer Glavind Kjær:

I forlængelse af hvad Filip påpeger, er målet med behandlinger og træning i bund og grund at bringe os tilbage til en erkendelse af vores egne indre ressourcer og kapaciteter. Vi er indehavere af en forbløffende mikrokosmos inde i os selv, og blandt de mest ekstraordinære instrumenter vi besidder, er hjertet – et organ, der konstant forsyner vores system med input og indtryk.

Hjertet er unikt, ikke blot i sin fysiske funktion, men også i sin metaforiske kapacitet til at guide os. Det har en overflod af sanseceller, lige så mange som muskelceller, der konstant informerer os om, hvad der er godt for os. At lytte til hjertet indebærer ikke sentimentalitet, men snarere at være opmærksom på de dybere sandheder og retninger, det kan foreslå for vores liv. Dette kan nogle gange indebære svære beslutninger, såsom at forlade et forhold eller ændre ens omstændigheder radikalt.

At følge hjertet betyder ikke nødvendigvis at kaste sig hovedkulds ud i hedonistisk selvudvikling, men at tage velovervejede valg, som tager hensyn til både de umiddelbare og de langsigtede konsekvenser for vores velvære. Det kan indebære at træffe de vanskelige valg, som trods deres tyngde, er i overensstemmelse med vores dybeste sandheder og behov.

Kapaciteten til dyb selvforståelse og følelsesmæssig forbindelse ligger inden i os, men den bliver ofte overset i vores traditionelle uddannelsessystem. I stedet for en skolegang, der primært fokuserer på akademisk viden, kunne vi have gavn af uddannelsesformer, der udfordrer os på mere personlige og følelsesmæssige måder, og som lærer os at forbinde os med de dybere dele af os selv.

I nogle filosofiske og åndelige traditioner, som for eksempel buddhismen, kultiveres en fornemmelse af compassion – et begreb, der ikke har et direkte dansk ord, men ofte oversættes til medfølelse. Dog er compassion mere end en følelse; det er en intention om at løfte både sig selv og andre til et højere niveau af eksistens. Det handler ikke om at spejle andres følelser, men om at spørge sig selv, hvad man kan gøre for at støtte en anden person. Dette skaber en gensidig forhøjelse og finder sted gennem hjertet i en øjeblikkelig forbindelse.

Kropsterapien giver adgang til denne form for hjerteforbindelse. Det tillader os at blive opmærksomme på vores hjerte, at mærke det slå uden vores bevidste indgriben – et sandt mirakel af livet. At være vidne til hjertets konstante rytme kan være en åbenbaring og inspirere spørgsmål som: Hvorfor ikke bruge mere tid på at værdsætte dette mirakel? Kropsterapien kan således vække os til at genopdage og værdsætte hjertets centrale rolle i vores liv og i vores forbindelser med andre.

Filip Rankenberg:

Den måde, jeg oplever livet og mit indre liv på, føles ofte poetisk. Det er sådan, oplevelsen af livet åbenbarer sig for mig. Derfor har poesi så stor relevans; den taler til den måde, jeg erfarer livet på, langt mere nuanceret end den mere firkantede, videnskabelige tilgang, der forsøger at fange virkeligheden i objektive beskrivelser.

Det er også grunden til, at jeg, ligesom mange andre, er draget mod kropsterapi. I denne praksis formår vi at forene den videnskabelige forståelse af kroppens anatomi og funktioner med en sproglig tilgang, som taler til folks faktiske oplevelse af deres liv. Vi integrerer den objektive viden om krop, muskler og led med en kommunikation, der gør det muligt for folk at relatere til deres egne, personlige erfaringer. Dette er essensen af, hvorfor kropsterapi har så stor værdi for mig og for andre, der søger en dybere forbindelse mellem videnskab og det poetiske i hverdagen.

Jeg er helt på linje med Filip i denne tankegang. Det er tid til, at vi skifter perspektiv. For at virkelig forstå, hvad der foregår indeni os, for at kunne se os selv klart, føle vores essens og identificere de udfordringer vi står over for, må vi også opleve os selv på den mest komplette måde. Jeg tror faktisk, at en af de mest spændende udviklinger, som vil forme vores fremtid, er denne nye anerkendelse af værdien i at forbinde os med vores omgivelser og med naturen på en helt ny måde. Vi er i færd med at indse, at vi ikke står i opposition til naturen; vi er dybt afhængige af den, og det samme gælder vores forhold til vores egen krop. Vi kan ikke eksistere uden den.

At forstå ‘hvem jeg er’ indebærer også at forbinde sig til ens krop, for det er gennem kroppens sanser, at vi konstant får en fornemmelse af vores selv. Denne forbindelse er ikke bare vigtig; den er essentiel for vores evne til at navigere i livet med autenticitet og selvindsigt.

Interviewer:

Og her slutter så Manuvisions podcast om sammenhængen mellem krop, tanker og følelser.

Du kan læse mere om Manuvision og lytte til flere podcasts på manuvision.dk. Og her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have flere input om krop og psyke.

Tak fordi du lyttede med.

Angelica Massage Aarhus - Kropsbehandling Højbjerg - Intro-tilbud
Angelica Massage Aarhus - Gavekort til massage

Jeg kan højt anbefale Angelica til alle. Hun er helt sikkert en af de bedste massører i Aarhus!

Line Birkeland

Angelica er fantastisk! Hun formår at finde og behandle de steder der trænger allermest.

Julie Haumann Stabel

Da jeg første gang kom hos Angelica, havde jeg en skade, som en fysioterapeut ikke kunne afhjælpe, men det kunne Angelica.

Bent Juhl

Angelica åbner for en optimisme og glæde, som ellers kan være svær at finde, når man er kronisk smertepatient.

Mette Østergaard

Magisk, skøn, healende og selvforkælende massage, min krop si’r bare JA JA JA… mere.. mere.

Camille Flower

Super god og dygtig… Angelica bruger sine hænder de helt rigtige steder. Hun er grundig! Kan anbefales!!!

Iratxe Velez

Fremragende, omhyggeligt og grundigt… Tusind tak.

Ann Honoré

Fantastisk massage, der afstresser kroppen. Angelica er super dygtig, og jeg glæder mig til at komme igen i næste uge!

Thomas Bendixen

Jeg vil give mine bedste anbefalinger, da hun holder sine ord: “Hun vil gøre alt for, at du vil få det bedre”.

Bente Hansen

Jeg kan helt klart anbefale Angelica, hvis du er gravid, døjer med smerter eller bare har brug for at forkæle dig selv.

Bettina Hjort

Meget behagelig, dygtig og grundig behandler. Hendes fingerspidser arbejder sig ind alle de rigtige steder og løsner op hvor problemet er.

Luise Diarra

ÉN BEHANDLING –
MANGE VÆRKTØJER

Du er ikke som alle andre – hvert menneske er unikt!

Derfor er enhver behandling skræddersyet til netop din krop.

Jeg har 16 års erfaring, samt flere uddannelser og kurser i massage og kropsbehandling

Det gør at jeg forstår kroppens sprog.

Jeg mærker hvor der er ubalancer, spændinger og blokeringer.

Jeg garanterer for, at du er i rigtigt gode hænder.

HER ER NOGLE AF
DE TEKNIKKER
JEG BENYTTER

Angelica Massage Aarhus - Kropsterapi - Effektiv behandling Højbjerg

Kropsterapi teknikker

Løsner op for anspændthed, angst og depression
Angelica Massage Aarhus - Fysiurgisk-massage - Effektiv behandling Højbjerg

Massage teknikker

Fjerner spændinger ømhed og smerter i muskler og væv
Angelica Massage Aarhus - Akupressur - Effektiv behandling Højbjerg

Akupressur teknikker

Frigør kroppens meridianer og får energien til at strømme frit
Angelica Massage Aarhus - Sportsmassage - Effektiv behandling Højbjerg

Sportsmassage teknikker

Hjælper med at løsne op og forebygge skader

ANBEFALINGER FRA GOOGLE, FACEBOOK OG TRUSTPILOT

MINE
SENESTE BLOGS

HAR DU ET SPØRGSMÅL
ELLER ER DU I TVIVL OM NOGET?

HAR DU LYST TIL AT MODTAGE
NYHEDSBREVE OG GODE TILBUD?

ADRESSE

Saralystparken 9, 2tv
8270 Højbjerg

Telefon: 60616273
Mail: info@angelicamassage.dk
CVR: 35504818

ÅBNINGSTIDER

Mandag: 9:30 – 18:30
Tirsdag: 9:30 – 18:30
Onsdag: 9:30 – 18:30
Torsdag: 9:30 – 18:30
Fredag: 9:30 – 18:30
Lørdag: Åbent nogle gange
Søndag: Lukket

FACEBOOK

Angelica Massage Aarhus - Facebook Logo_1

Følg mig på Facebook

Angelica Massage Aarhus - Kropsterapi Højbjerg - Ingen CO2

PODCAST
HVORDAN HÆNGER KROP OG PSYKE SAMMEN?

Krop og sind er forbundne

Hos Manuvision arbejder vi på at skabe forbindelse mellem krop, tanker og følelser.

Hør hvorfor og hvordan i den her podcast, hvor Manuvision-partnere og kropsterapeuter Filip Rankenberg og Kristoffer Glavind Kjær fortæller om sammenhængen mellem krop og psyke og baggrunden for kropsterapi.

Angelica Massage Aarhus - Kropsterapi Aarhus - Podcast - Hvordan hænger krop og psyke sammen?

Filiip  Rankenberg og Kristoffer Glavind Kjær

Hvorfor behandler vi krop og psyke sammen?

Hvad er sammenhængen mellem fysiske og psykiske symptomer, og hvorfor behandler vi dem ikke adskilt på briksen?

Hos Manuvision taler vi om at skabe bedre forbindelse mellem vores krop, tanker og følelser, og at et problem typisk både har et kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt aspekt.

Hør hvorfor og hvordan i den her podcast, hvor Manuvision-partnere, kropsterapeuter og undervisere på uddannelsen, Filip Rankenberg og Kristoffer Glavind Kjær, fortæller om sammenhængen mellem krop og psyke.

I podcasten kan du bl.a. høre:

  • Hvordan muskelspændinger og følelser hænger sammen
  • Hvilken rolle nervesystemet spiller i vores forståelse af krop og psyke
  • Hvordan det er muligt at aflæse følelser gennem åndedrættet
  • Hvorfor en knæskade også kan have et følelsesmæssigt element
  • Hvordan vi kan opleve os selv mere fyldestgørende, hvis vi bliver bedre til at mærke vores krop og følelser

Medvirkende: Kristoffer Glavind Kjær og Filip Rankenberg.
Tilrettelæggelse og vært: Ida Meisling

Læs den fulde podcast her

Teksten er optimeret for at sikre en let og flydende læseoplevelse.

Filip Rankenberg:

At være i verden er at være i sin krop. Når vi har det godt, folder vi os ud, ligesom planter i virkeligheden. Når vi har det skidt, trækker vi os sammen.

Kristoffer Glavind Kjær:

Følelser er noget, der udspiller sig i kroppen, så hvis følelser skal bremses, er der kun én måde at gøre det på, nemlig ved at spænde op.

Interviewer:

Hej og velkommen til en Manuvision -podcast, som denne gang handler om sammenhængen mellem krop og psyke. Hos Manuvision taler vi om at skabe sammenhæng mellem krop, tanker og følelser. For at blive klogere på, hvordan og hvorfor, har jeg talt med Kristoffer Glavind Kjær og Filip Rankenberg, som er kropspsykoterapeuter og partnere i Manuvision, og i øvrigt også undervisere på vores uddannelse. Og Filip, vil du starte med at give et eksempel på denne sammenhæng mellem krop og psyke?

Filip Rankenberg:

At spørge en person med angst, “Hvordan føles det at have angst? Hvad er det? Hvordan ved du, at du har et angstanfald? Hvordan ved du overhovedet, at det er det, der sker?” er at anerkende den dybe sammenhæng mellem krop og psyke. Personen ved det, fordi de kan mærke det. Angst manifesterer sig med specifikke fysiske symptomer såsom hjertebanken, sved, svimmelhed, tunnelsyn og mange andre ting. Disse symptomer er uadskillelige fra kroppen, hvilket illustrerer, hvad vi kalder psyken.

Det er derfor nyttigt at tale om tanker, følelser og kroppen som en tredeling for at klargøre, hvad vi diskuterer. Følelser udfolder sig i kroppen. Ordet “følelse” på dansk indikerer allerede, at det er noget, man føler fysisk. Og sproget er rigt på fysiske metaforer for følelser: Vi siger, at vi bliver “bløde i knæene”, når vi er forelskede, eller at vi får “en knude i maven”, når vi er bange. Disse udtryk afspejler den indre oplevelse af følelser som noget, der sker i kroppen.

Interviewer:

Og hvor kommer så idéen om kropsterapi fra? Altså, at man kan behandle psyken gennem kroppen, Kristoffer?

Kristoffer Glavind Kjær:

I fundamentet for teorien bag kropsterapi står Wilhelm Reich som en central figur. For cirka 100 år siden, da han var anset som arvtager til Freud, efter Jung, var Reich en nær elev af Freud og var stærkt inspireret af hans arbejde. Freuds metode bestod i at lægge patienter på en briks for at fjerne det overfladiske lag af høflighed og selvpræsentation for at nå ind til de underliggende lag. Dette dybere lag indeholdt, ifølge Freud, alle vores fortrængninger, herunder drifter som seksualitet og destruktivitet. Freud var meget videnskabelig i sin tilgang.

Reich observerede, at mennesker ofte befinder sig i en tilstand af indre konflikt, et væld af drifter og følelser, som river og slider i dem. Wilhelm Reich ønskede at gå videre end Freud ved at adressere denne destruktionskraft og søge veje til at forstå og helbrede den indre splittelse. Han udviklede ideer om, hvordan kroppens fysiske tilstand og holdninger kunne påvirke og afspejle psykologiske problemer, og dermed lagde han grundlaget for kropsterapien som vi kender den i dag.

Reich begyndte faktisk at trykke på folk, bogstaveligt talt. Han var meget grundig og metodisk, som det passede sig for en østriger af hans tid. Han anvendte specielt tryk på kæberne, utroligt hårdt, for at fremkalde den fysiske manifestation af undertrykte følelser. Denne intense fysiske interaktion fik kroppen til at vibrere og dirre, hvilket tillod de undertrykte drifter at komme til overfladen.

Reichs projekt var at anerkende kroppen som en væsentlig aktør i psykologiske processer, fordi det netop er i kroppen, at følelser, når de er fortrængte, kan manifestere sig fysisk. Han så, hvordan civilisationens normer og regler ofte tvinger os til at undertrykke vores følelser, som for eksempel vrede, fordi det anses for at være upassende. Når vi undertrykker disse følelser, opbygger vi en spænding eller et ‘muskelpanser’, som Reich kaldte det.

Dette panser bliver til fastlåste, stivnede muskelstrukturer, som hober energi op, og med tiden kan denne opsparede energi begynde at forhindre os i at leve vores liv fuldt ud. For eksempel, hvis vi har lært at spænde op mellem skulderbladene for ikke at udtrykke vrede, kan det lære os at leve på halv kraft, begrænse vores åndedræt og gøre det svært at udtrykke andre følelser, der ligger dybere. Reichs arbejde med kropsterapi var således en søgen efter at frigøre denne fastlåste energi for at tillade fuld udtryk og helbredelse.

Vrede er en følelse, der aktiverer kroppens store muskelgrupper og er derfor essentiel for vores udtryk i livet. Wilhelm Reich indså vigtigheden af denne følelse og dens effekt på kroppen og begyndte derfor at behandle mennesker gennem kroppen. Han opdagede, at når folk tillod sig selv at udtrykke vrede – gennem råb og skrig – og slippe den fri, kunne de bevæge sig ind i et dybere lag af følelsesmæssig oplevelse.

Dette tredje lag, som Reich identificerede, er en tilstand, hvor kroppen synes at tage over, vibrerende og nærmest ekstatisk uden modstand og helt afslappet. Reich betegnede denne tilstand som ‘orgasmerefleksen’, en form for sitren eller bevægelse gennem os. Det repræsenterer en fundamental livskraft, en oprindelig tilstand af være, ikke forvredet af undertrykkelse eller indre begrænsninger, hvor livet simpelthen flyder. Dette lag af eksistentiel frihed var noget, Freud aldrig helt nåede frem til i sit arbejde, men som Reich udforskede og anerkendte i sin praksis med kropsterapi.

Interviewer:

Og hvorfor er det, at der er en forbindelse mellem følelser og muskelspændinger? Vil du sige lidt mere om det, Filip?

Filip Rankenberg:

Følelser manifesterer sig fysisk i kroppen, og når vi forsøger at undertrykke en følelse, sker det ofte gennem muskelspændinger. Musklerne spænder op og klemmer om nerverne, hvilket kan betragtes som en form for selvforsvarsmekanisme. Denne respons tjener til at dæmpe følelsesmæssige reaktioner og bevægelser i nervesystemet, hormonsystemet og muligvis også i det, nogle ville beskrive som energisystemet.

Denne sammenklemning er ikke kun en mekanisk proces; den har også et følelsesmæssigt aspekt. For eksempel, hvis man vokser op med ideen om, at vrede er uacceptabel, kan kroppen automatisk reagere på vrede ved at spænde op i musklerne for at dæmpe følelsen.

Desuden kan fysisk smerte, som når man støder sin tå ind i et bordben, også fremkalde følelser som forskrækkelse, chok, frygt og ofte vrede. Denne vrede er ikke nødvendigvis rettet mod noget eller nogen; det er bare en naturlig reaktion på smerten. Dette understreger, hvor integreret vores følelsesmæssige tilstande er med vores fysiske oplevelser, og hvordan de påvirker hinanden i vores daglige liv og i vores reaktioner på begivenheder.

Hvis en person er opvokset med en overbevisning eller et mønster, der dikterer, at vrede ikke er acceptabelt, vil kroppen ofte reagere på udløsende situationer med at skabe spændinger. Disse spændinger er kroppens måde at bremse og undertrykke de uønskede følelser på. Derfor, selv når en person oplever en fysisk skade, som for eksempel at falde og slå knæet eller støde tåen mod et bordben, vil følelsesmæssige reaktioner som smerte, forskrækkelse, eller vrede opstå. Hvis der inden i personen er en underbevidst regel om, at visse følelser ikke bør udtrykkes, kan kroppen automatisk reagere med spænding for at dæmpe disse følelser.

Denne mekanisme kan føre til, at der opbygges kroniske spændinger i kroppen, som kan påvirke en persons velbefindende og evne til at håndtere følelser på en sund måde. Kropsterapi og andre former for somatisk terapi søger at adressere og opløse disse spændinger, der er forbundet med undertrykte følelser, for at skabe større følelsesmæssig og fysisk frihed.

Interviewer:

Så det, der starter med at være en skade, fx en sportsskade, det går så over og bliver en følelsesmæssig problematik, som man overser i det lægelige blik.

Kristoffer Glavind Kjær:

Ja, skader på kroppen som et vredet knæ kan have en bredere indvirkning på en persons liv, især hvis de er vant til eller afhængige af at være fysisk aktive. En motionist eller en professionel atlet, som en fodboldspiller, vil føle konsekvenserne af en sådan skade ikke kun fysisk, men også i deres mentale og følelsesmæssige tilstand. Når man ikke længere kan bevæge sig som normalt, og hvis helingsprocessen trækker ud, opstår der naturligt bekymring og angst for, om man nogensinde vil genvinde sin fulde funktion.

Vores hjerner er exceptionelt gode til at fremmane skræmmebilleder og tænke på det værste scenario, hvilket kan føre til en spiral af bekymring og angst. Dette mentale mønster, designet til at planlægge og forudse fremtiden, kan i tilfælde af skader blive en kilde til konstant stress og forstærke følelsen af usikkerhed og frustration. Det er derfor vigtigt, at helbredelsesprocessen ikke kun adresserer den fysiske skade, men også støtter personen mentalt og følelsesmæssigt, for at fremme en mere holistisk og effektiv genopretning.

Når en person oplever en skade, og helingsprocessen forsinkes, kan det føre til en voksende bekymring, som kan være lige så invaliderende som den fysiske skade selv. Dette er et fænomen, der ofte ses hos klienter i sundhedsplejen. Spørgsmålene “Bliver det nogensinde godt igen?”, “Kan det blive bedre?”, “Kan jeg løbe igen?” og lignende bekymringer kan dominere personens tanker. Disse tanker er ofte ledsaget af følelser af angst og ængstelse.

Denne form for bekymring kan have en dybtgående effekt på helingsprocessen. Når angst ikke anerkendes og håndteres, kan det føre til, at personen udvikler muskelspændinger som et udtryk for den indre emotionelle tilstand. Disse spændinger kan forværre smerten og hæmme genopretningen. Derfor er det vigtigt at anerkende og behandle både de fysiske og de psykologiske aspekter af en skade. Dette kan inkludere terapi, der fokuserer på kropsbevidsthed og følelsesmæssig støtte, så klienten kan lære at forstå og rumme sine følelser, hvilket er afgørende for en helbredelse på både det fysiske og mentale plan.

Manglende evne til at mærke og forholde sig til sine følelser kan resultere i øgede spændinger i kroppen, især hvis man bærer et mønster eller en tendens til at undertrykke angst. Dette kan forvandle en simpel fysisk skade til en mere kompleks situation, hvor følelsesmæssige reaktioner bliver svære at håndtere. Spændingerne kan opbygges som et middel til at undertrykke disse uønskede følelser, og i stedet for at fungere som beskyttelse, begynder de at hindre helingsprocessen.

Disse muskelspændinger kan forværre funktionen af det skadede område, i dette tilfælde knæet, hvilket kan føre til en forringet heling. Dårlig blodgennemstrømning og reduceret transport af næringsstoffer og lymfevæske er blot nogle af de konsekvenser, der kan opstå som følge heraf. Det kan blive en ond cirkel, hvor de fysiske skader vedbliver eller forværres på grund af den følelsesmæssige tilstand, og den følelsesmæssige tilstand forværres som følge af de vedvarende fysiske symptomer.

Derfor er det vigtigt at adressere både den fysiske skade og de følelsesmæssige reaktioner, der opstår som følge heraf. En integreret tilgang, der omfatter fysioterapi og psykoterapi, kan være nødvendig for at bryde denne ond cirkel og fremme en sund heling både fysisk og følelsesmæssigt.

Filip Rankenberg:

Nervesystemets rolle i helbredelse og læring er afgørende. Det er en ny erkendelse i mange terapeutiske praksisser, at nervesystemet er fundamental for, hvordan vi heler, lærer, og hvordan vi generelt håndterer vores liv. Idéen om, at “we are wired to safety”, understreger, at vores nervesystem er programmeret til at søge sikkerhed, og at når vi føler os sikre, slapper nervesystemet af, hvilket kan fremskynde helingsprocessen betydeligt.

At hjælpe folk med at slappe af, trække vejret dybt, og være til stede i nuet kan skifte nervesystemet fra en stresset alarmtilstand til en mere rolig og helbredende tilstand. Dette skift er centralt for at kunne rumme følelsesmæssige oplevelser og for at understøtte en hurtigere fysisk heling. Når kroppen er i en rolig tilstand, heler den hurtigere end i en konstant stresset tilstand, hvor den forbereder sig på at håndtere fare, som i mødet med en “sabeltiger” eller stress før en eksamen.

At “snakke sig ind i nervesystemet” refererer til praksisser som mindfulness, meditation, dybdeafspænding, og somatiske øvelser, der alle kan hjælpe med at regulere nervesystemet. En effektiv metode til at facilitere denne proces kan være gennem berøring, da hænderne har en særlig evne til at hjælpe folk med at forbinde sig med deres krop og nervesystem. Dette kan skabe en følelse af velvære og sikkerhed, som kan være yderst helende.

Interviewer:

Ja, for det er jo så et andet element i kropsterapi, det her med nervesystemet. Så kan du lige prøve at forklare, hvad kropsterapi kan i den sammenhæng.

Kristoffer Glavind Kjær:

Samarbejdet med institutioner som Rigshospitalet i behandlingen af veteraner med PTSD understreger betydningen af en holistisk tilgang til helbredelse. For disse mennesker, som har oplevet ekstrem vold og har fået deres nervesystem alvorligt påvirket, er det ofte ikke muligt at sætte ord på deres traumer. Traditionelle samtaleterapier når ikke altid ind til roden af deres oplevelse, da høje lyde og lignende triggers kan føre dem tilbage til traumatiske hændelser.

I stedet kan kropsterapi og teknikker, der fysisk hjælper med at afspænde nervesystemet, være afgørende. Sådanne metoder kan hjælpe med at flytte nervesystemet væk fra en tilstand af konstant alarmberedskab til en mere afslappet og modtagelig tilstand. At arbejde direkte med kroppen, for eksempel gennem berøring, kan aktivere vagusnerven og andre dele af kroppen, hvilket hjælper personen med at blive mere til stede i nuet.

Derudover har visse fysiske omgivelser, som et hospitalsværelse med udsigt til grønne områder, vist sig at have en positiv effekt på helingsprocessen, hvilket understreger, at vi som mennesker trives med en følelse af sammenhæng og ro. Berøring fra et andet menneske, udført med omsorg og empati, kan være en af de mest effektive måder at skabe denne følelse af sammenhæng og indre fred. Denne erkendelse er stadig relativt ny inden for det offentlige sundhedssystem, men vinder mere og mere anerkendelse på grund af den positive effekt, den har på patienter.

Interviewer:

Så nervesystemet er en af de indgange, vi har. Men hvad er det ellers, som den her behandlingsform bygger på?

Filip Rankenberg:

Modellen for forholdet mellem krop og psyke i klassisk kinesisk medicin er en af de mange tilgange, der anvendes til at forstå den menneskelige organisme. Denne model, som er grundlaget for praksisser som akupunktur, skaber forbindelser mellem forskellige muskelgrupper, organer, følelser og energistrømme, og den har vist sig at være utrolig nyttig i terapeutisk arbejde.

Selvom den klassiske kinesiske model er en forenkling og ikke fanger hele kompleksiteten i vores krop og psyke, giver den et nyttigt framework til at navigere i helingsprocessen. Berøring er et centralt element i denne model, idet den tillader terapeuten at fornemme og respondere på klientens kropslige reaktioner – at mærke vævets kvalitet, muskelspændinger, og ledets bevægelighed.

Åndedrættet er en anden væsentlig faktor i denne helende praksis. Mange moderne mennesker har en tendens til at trække vejret overfladisk og bruge musklerne mellem ribbenene, frem for diafragma, det muskulære mellemgulv, som er designet til at hjælpe lungerne med at udvide sig nedad og øge den respiratoriske kapacitet. Ved at opdrage klienten til at trække vejret dybere og mere fuldstændigt, kan man øge ilttilførslen til kroppen og dermed understøtte helingsprocessen.

Dette understreger, at både åndedræt og berøring er essentielle redskaber i kropsterapien, som arbejder på at genoprette balance i både kroppen og sindet.

Dyb vejrtrækning, hvor åndedrættet “flyder ned i maven”, involverer faktisk en bevægelse af diafragma nedad i bughulen. Dette bidrager til en intern massage af de indre organer som tarmene, maven, milten, leveren osv., hvilket kan fremme fordøjelse og indre organers funktion.

Åndedrættet er også et af de mest følsomme og tilpasningsdygtige systemer i kroppen, der ændrer sig i takt med vores følelsesmæssige tilstand. Hver følelse har et tilknyttet åndedrætsmønster; glæde kan for eksempel medføre en serie hurtige, korte indåndinger, mens sorg kan resultere i dybe, sukende udåndinger. Disse variationer i åndedrættet afspejler de underliggende følelser og kan bruges som indikatorer for en persons følelsesmæssige tilstand.

Som terapeuter eller personer, der praktiserer kropsterapi, kan forståelsen af åndedrættets kvalitet give værdifuld indsigt i en klients overordnede velvære. Man kan observere, hvor i kroppen åndedrættet synes at være centreret, balancen mellem indånding og udånding, og eventuelle pauser før eller efter disse, som alle kan indikere forskellige behov eller ubalancer i organismen. Ved at arbejde med åndedrættet kan man hjælpe klienter med at regulere deres følelsesmæssige tilstande og fremme fysisk heling.

Kristoffer Glavind Kjær:

Åndedrættet er fundamentalt for både krop og psyke, og som nævnt, kan det siges at være den mest vitale livsytring. Det er et vindue til vores indre tilstand og afslører, hvordan vi møder livet. I kropspsykoterapi er åndedrættet ofte betragtet som en direkte manifestation af psyken, da det afspejler evnen til at være til stede i nuet, at tillade sig selv at mærke impulser og stemninger.

Dybde og frihed i åndedrættet er tegn på, at en person er i stand til at rumme sig selv og sine følelser. Dette er noget terapeuter stræber efter at facilitere hos deres klienter – et mere frit og ubesværet åndedræt. Et frit åndedræt er ikke blot en fysisk forbedring, men det signalerer også en psykologisk og følelsesmæssig accept og integration af ens oplevelser, herunder fortiden.

I psykologien og terapeutisk praksis er arbejdet med åndedrættet centralt, da det kan hjælpe klienter med at frigøre sig fra begrænsende mønstre og følelsesmæssige blokeringer. Et frit åndedræt kan lede til en dybere selvforståelse og en klarere fornemmelse af ens retning i livet. Terapiens mål er ofte at hjælpe klienten med at nå et punkt, hvor åndedrættet reflekterer en tilstand af balance og klarhed, så de kan navigere i deres liv med større sikkerhed og bevidsthed.

Interviewer:

Hvordan?

Kristoffer Glavind Kjær:

Forestil dig kroppen som et landskab, et kort over personlige historier og følelser, er en stærk metafor i kropsterapi. Hvis åndedrættet er begrænset til kun en del af dette landskab, kan det betyde, at man ikke fuldt ud kommer i kontakt med hele sit følelsesregister.

Dyb vejrtrækning, især ind i den nederste del af maven, er forbundet med at komme i kontakt med de dybere og ofte tungere følelser. Mange følelser, herunder sorg og glæde, menes at manifestere sig i maveområdet, ikke i hovedet. Ved at trække vejret dybt kan en person arbejde sig igennem følelser, der måske er blevet holdt tilbage eller knuder i brystet, der symboliserer uforløste følelser.

Solar plexus, beliggende nær diafragma, er et centralt punkt i nervesystemet, og at få spændingerne her til at slippe kan være nøglen til at åbne op for en persons fulde følelsesmæssige spektrum. Dette område er ofte forbundet med personlig magt og viljestyrke.

Videre ned i kroppen, mod bækkenet, finder vi endnu stærkere og mere fundamentale kræfter. Vrede og seksualdrift er ofte associeret med hofterne, mens bækkenet kan bære historier om gamle traumer eller overgreb. Lænderegionen kan repræsentere kontrol, hvor vi holder fast i os selv og nær vores blære, hvilket kan have dybe følelsesmæssige konnotationer.

At arbejde med åndedrættet og kroppen på denne måde er et forsøg på at frigive disse spændinger og blokeringer, for at bringe hele systemet ind i en tilstand af afslapning og heling. At ånde dybt og frit er afgørende for både psykisk og fysisk helbred, og det er en vigtig del af terapeutisk praksis, der søger at hjælpe folk med at finde ro og klarhed i deres liv.

Interviewer:

Så i forhold til den her idé med at afspænde kroppen og forløse nogle følelsesmæssige problemer. Hvad er det så vi arbejder hen imod i kropsterapi?

Kristoffer Glavind Kjær:

Nervesystemets tilstand er afgørende for vores følelse af velvære. Når vi har det godt, udvider og folder vi os ud som planter, der strækker sig mod solen. Når vi derimod føler os dårlige, lukker vi os instinktivt inde, som en plante, der beskytter sig mod ugunstige elementer. Dette er et simpelt, men kraftfuldt billede på, hvordan vores kroppe fysisk reagerer på vores følelsesmæssige tilstand.

I jagten på helbredelse er det målet at skabe et flow, en gennemstrømning i kroppen, der hverken er for overvældende eller for indskrænket. Det ideelle er en balance, hvor kroppen er åben og kan rumme alle følelser, og hvor disse følelser har frihed til at udtrykke sig. Dette indebærer at arbejde igennem de fysiske manifestationer af undertrykte følelser, såsom spændinger omkring halsen fra undertrykt vrede eller en knude i brystet fra uforløst sorg.

Terapeutens opgave er at fornemme og se kroppen, at identificere, hvor livet – i form af følelser – flyder frit, og hvor det er blokeret. Fornemmelsen af lykke relaterer sig til denne frihed og lethed i kroppen, hvor der er plads til både sorg og jubel. Det er en følelse af at kunne tillade alle følelser at eksistere uden frygt for at blive overmandet af dem. Denne form for frihed og balance i kroppen er essentiel for en følelse af helhed og livsudfoldelse.

Øvelsen, der udforsker modsatrettede åndedrætsmønstre forbundet med gråd og grin, er en stærk teknik til at forbinde sig med kroppens indre tilstande. Når man griner, trækker man vejret ind og støder det ud i stød, hvilket kan frigøre glæde og lette energier. Når dette vendes om, og man trækker vejret ind i stød, efterligner man vejrtrækningen forbundet med sorg, hvilket kan hjælpe med at frigøre og bearbejde dybere, mere smertefulde følelser.

Denne praksis understreger, at vores fysiske erfaringer ofte kommer før vores sproglige forståelse. Vores tidligste interaktioner med verden er sanselige og ikke verbale. Vores kropslige erfaringer informerer hver tanke og er dybt indlejret i vores væren. Før sproget kommer og knytter ord til disse oplevelser, oplever vi livet direkte og umiddelbart gennem vores krop. Denne oprindelige sansning er kernen i vores oplevelse af verden.

Ved at genkoble med kroppens sanser gennem åndedræt og bevægelse kan vi genopdage en umiddelbarhed i vores oplevelse af livet, som ofte overses i den voksne, verbale forståelse af verden. Sådanne øvelser kan hjælpe med at løsne muskelpanseret og frigøre os fra de begrænsninger, som fortidige oplevelser har pålagt vores krop og psyke.

Frygt kan føre til, at vi instinktivt lukker ned for dele af vores oplevelse. Tænk på et øjeblik, hvor du bider i et æble og finder en bi, der stikker dig på tungen. Denne smertefulde hændelse kan gøre, at du næste gang du holder et æble, og er ved at tage en bid, vil føle en indre alarm. Det er denne type reaktioner, vi ofte står over for i livet; de beder os om at genoverveje og genåbne vores fortolkninger og sanser.

Kroppen spiller en central rolle i denne proces. Det er gennem den, vi oplever verden, men samtidig kan den blive vores fængsel, når muskelspændinger – eller ‘muskelpanseret’ – holder os tilbage. Disse spændinger repræsenterer de låste dele af vores liv og følelser. At genåbne og løsne disse panser er både udfordrende og fascinerende, fordi det kan frigive os og tillade en mere fuldkommen deltagelse i livet.

Interviewer:

Kan du måske forklare hvad et muskelpanser er?

Kristoffer Glavind Kjær:

Muskelspændinger, som kan opstå når vi kronisk holder fast eller spænder op i vores muskler, kan skabe det Wilhelm Reich beskrev som et “muskelpanser”. Dette panser består af områder i kroppen, der føles “døde” eller utilgængelige for vores bevidste vilje, netop fordi de er så spændte og fastlåste.

Vores nerver registrerer sanseindtryk gennem forskelle, og hvis et område er konstant spændt, kan vores fornemmelse af det område til sidst aftage eller forsvinde. At løsne disse muskelpansere er en del af den terapeutiske proces, hvor målet er at bringe liv tilbage til disse “døde” områder, som når man piller lagene af et løg.

Når vi arbejder terapeutisk med kroppen, bliver vi som behandlere ofte meget detaljeorienterede eller “nørdede” i vores tilgang, fordi vi søger at forstå de finere nuancer af kroppens reaktioner og tilstande. Det kan være vanskeligt at formidle denne oplevelse til andre, der ikke har mærket det på egen krop. Men når en klient kommer ind og lægger deres livshistorie på briksen, og vi begynder at bruge vores hænder til at mærke, kan vi ofte føle de områder, der er fastlåste af muskelpanseret. Samtidig kan vi fornemme en underliggende glæde eller livskraft i kroppen.

De ord, vi anvender til at beskrive denne følelse, kan næppe indfange oplevelsen fuldt ud. Det er noget, der skal opleves direkte, føles gennem hænderne, og fornemmes gennem den sensitivitet, der udvikles i det terapeutiske arbejde.

Den dybeste forståelse af en person, i terapeutisk kontekst, kommer fra at fornemme og anerkende deres livserfaringer. Selv en person, der har oplevet mange vanskeligheder, kan udstråle en indre glæde og en evne til at stå fast i stormen. Dette kan fornemmes i terapien, ikke blot gennem det de siger, men gennem kroppens sprog og reaktioner.

På den anden side, kan vi møde personer med en tilsyneladende stærk og smidig krop, men som dybest set ikke kan trække vejret frit. Deres muskelspændinger kan være så dybe og forankrede, at de ikke engang selv er bevidste om dem. Dette kan være et tegn på underliggende følelsesmæssige blokeringer eller ubevidste forsvarsmekanismer.

Filip Rankenberg:

Det handler i høj grad om, hvor vores opmærksomhed er rettet hen. Vi moderne mennesker er ofte uddannet til primært at fokusere på vores tanker omkring oplevelser, snarere end på selve oplevelsen. Men vi ved godt, at den ægte oplevelse, som for eksempel at nyde en koncert, ikke ligger i tankerne om musikken, men i den direkte, sanselige oplevelse af musikken.

Ligesom når vi beundrer naturens skønhed, er det ikke vores tanker om bølgerne eller bjergene, der udgør oplevelsen; det er den umiddelbare, sanselige kontakt med disse elementer. Det samme gælder for dybe menneskelige relationer som venskab eller kærlighed – det er ikke tankerne om relationen, men den direkte oplevelse af forbindelsen, der tæller.

For mange mennesker i den vestlige verden bliver tankerne om en oplevelse ofte det, vi husker og vægter højest, hvilket kan påvirke vores livsorientering og de signaler, vi tillægger betydning. Efter at have prøvet kropsterapi, oplever mange et skifte i fokus – fra at lægge vægt på tankerne om deres oplevelser til at værdsætte og være til stede i selve oplevelsen på et dybere, sanseligt niveau. Dette skifte kan markere en betydelig forandring i, hvordan mennesker oplever deres liv, og åbne op for en rigere, mere nuanceret måde at være i verden på.

Interviewer:

For lige at vende tilbage til den her tredeling mellem krop og tanker og følelser. Altså, I har sådan et billede, som I bruger meget herinde, for at forklare adskillelsen mellem krop og tanker og følelser, som vi mener, mange mennesker slås med. Og det er et billede af den her hestevogn, hvor vognen er vores krop, og hesten er vores følelse. Og den, der skal styre vognen, kusken, er vores hoved. Vil du ikke sige lidt mere om det, Kristoffer?

Kristoffer Glavind Kjær:

Manuvision-projektets kerne handler om at vække mennesket til en højere grad af opmærksomhed og bevidsthed omkring deres eget liv. Den anvendte metafor om en hestevogn illustrerer denne idé. Forestil dig, at hestevognen, som falder fra hinanden og har slidte hjul, repræsenterer vores krop. De vilde heste foran vognen, som er sultne, forsømte og ustyrlige, repræsenterer vores følelser. Kusken, som symboliserer vores sind og mentale processer, er adskilt fra vognen og hestene – han er på baren, frakoblet fra den virkelige situation og de kræfter, der trækker i forskellige retninger.

Det problem, vi ofte står overfor, er, at vi bliver fanget i vores tanker eller overvældet af vores følelser, og mister evnen til at være til stede i begge sfærer på samme tid. Det, som Manuvision understreger nødvendigheden af at blive opmærksomme på vores aktuelle virkelighed og handle korrekt på trods af de mange modsatrettede kræfter indeni os.

Opmærksomheden kan sammenlignes med en passager, der sætter sig ind i hestevognen og koordinerer alle elementerne: sørger for, at hjulene og tømmerne er i god stand, at kusken er vågen og opmærksom (måske ved at give ham en kop kaffe), og at hestene (følelserne) bliver passet på og ledet korrekt. Gennem denne metafor opmuntrer Manuvision os til at kultivere en sådan opmærksomhed, der kan få alle livets aspekter til at arbejde sammen mod en harmonisk retning.

Filip Rankenberg:

Et centralt mål med kropsterapi er at fremme en bedre samarbejde mellem tanker, følelser og kroppen. Det første skridt i denne proces er at blive bevidst om, hvad der udgør vores tanker, følelser og fysiske sansninger. Mange mennesker, særligt i den vestlige verden, er primært fokuserede på tanker, fordi det er, hvad de har lært at værdsætte og stole på.

At lære at skelne mellem følelser, tanker og fysiske fornemmelser kan være som at træde ind i en ny verden. Det er en opdagelsesrejse, der kan udvide vores selvforståelse og forbedre vores livskvalitet. Tankerne, eller den mentale del af vores væsen, spørger “hvad nu hvis” og hjælper med at planlægge og kombinere erfaringer og indsigter. Men tanker alene kan ikke fortælle os, hvad vi virkelig ønsker, drømmer om, eller har brug for. Det er her kroppens visdom og følelsernes vejledning bliver afgørende, da de kan lede os mod en dybere forståelse af vores sande ønsker og behov.

At finde ind til kernen af hvem man er og at finde ro i sig selv – “at hvile i sig selv” som det så smukt hedder på dansk – opnås ikke primært gennem tankerne. Selvforståelse og fornemmelsen af at leve et godt liv opstår ikke alene ved rationel overvejelse. Faktisk er det ofte ikke tankerne, der grundlæggende kan besvare spørgsmålene om vores identitet og det liv, vi ønsker at leve. Det følelsesmæssige og sanselige lag i os udgør fundamentet for denne indsigt.

Tanker kan derimod bruges strategisk til at forme vejen fremad – til at definere mål, lave planer og skabe scenarier, der kan hjælpe os med at realisere det, vi drømmer om. Kropsterapien tilbyder et værdifuldt rum for denne udforskning ved at facilitere en dybere forståelse af samspillet mellem tanker, følelser og kroppen. Gennem denne praksis kan individer begynde at se sig selv i et nyt lys og opnå en dybere indsigt i, hvordan de er skruet sammen som væsener, hvilket kan føre til en mere autentisk og tilfredsstillende tilværelse.

Kristoffer Glavind Kjær:

I forlængelse af hvad Filip påpeger, er målet med behandlinger og træning i bund og grund at bringe os tilbage til en erkendelse af vores egne indre ressourcer og kapaciteter. Vi er indehavere af en forbløffende mikrokosmos inde i os selv, og blandt de mest ekstraordinære instrumenter vi besidder, er hjertet – et organ, der konstant forsyner vores system med input og indtryk.

Hjertet er unikt, ikke blot i sin fysiske funktion, men også i sin metaforiske kapacitet til at guide os. Det har en overflod af sanseceller, lige så mange som muskelceller, der konstant informerer os om, hvad der er godt for os. At lytte til hjertet indebærer ikke sentimentalitet, men snarere at være opmærksom på de dybere sandheder og retninger, det kan foreslå for vores liv. Dette kan nogle gange indebære svære beslutninger, såsom at forlade et forhold eller ændre ens omstændigheder radikalt.

At følge hjertet betyder ikke nødvendigvis at kaste sig hovedkulds ud i hedonistisk selvudvikling, men at tage velovervejede valg, som tager hensyn til både de umiddelbare og de langsigtede konsekvenser for vores velvære. Det kan indebære at træffe de vanskelige valg, som trods deres tyngde, er i overensstemmelse med vores dybeste sandheder og behov.

Kapaciteten til dyb selvforståelse og følelsesmæssig forbindelse ligger inden i os, men den bliver ofte overset i vores traditionelle uddannelsessystem. I stedet for en skolegang, der primært fokuserer på akademisk viden, kunne vi have gavn af uddannelsesformer, der udfordrer os på mere personlige og følelsesmæssige måder, og som lærer os at forbinde os med de dybere dele af os selv.

I nogle filosofiske og åndelige traditioner, som for eksempel buddhismen, kultiveres en fornemmelse af compassion – et begreb, der ikke har et direkte dansk ord, men ofte oversættes til medfølelse. Dog er compassion mere end en følelse; det er en intention om at løfte både sig selv og andre til et højere niveau af eksistens. Det handler ikke om at spejle andres følelser, men om at spørge sig selv, hvad man kan gøre for at støtte en anden person. Dette skaber en gensidig forhøjelse og finder sted gennem hjertet i en øjeblikkelig forbindelse.

Kropsterapien giver adgang til denne form for hjerteforbindelse. Det tillader os at blive opmærksomme på vores hjerte, at mærke det slå uden vores bevidste indgriben – et sandt mirakel af livet. At være vidne til hjertets konstante rytme kan være en åbenbaring og inspirere spørgsmål som: Hvorfor ikke bruge mere tid på at værdsætte dette mirakel? Kropsterapien kan således vække os til at genopdage og værdsætte hjertets centrale rolle i vores liv og i vores forbindelser med andre.

Filip Rankenberg:

Den måde, jeg oplever livet og mit indre liv på, føles ofte poetisk. Det er sådan, oplevelsen af livet åbenbarer sig for mig. Derfor har poesi så stor relevans; den taler til den måde, jeg erfarer livet på, langt mere nuanceret end den mere firkantede, videnskabelige tilgang, der forsøger at fange virkeligheden i objektive beskrivelser.

Det er også grunden til, at jeg, ligesom mange andre, er draget mod kropsterapi. I denne praksis formår vi at forene den videnskabelige forståelse af kroppens anatomi og funktioner med en sproglig tilgang, som taler til folks faktiske oplevelse af deres liv. Vi integrerer den objektive viden om krop, muskler og led med en kommunikation, der gør det muligt for folk at relatere til deres egne, personlige erfaringer. Dette er essensen af, hvorfor kropsterapi har så stor værdi for mig og for andre, der søger en dybere forbindelse mellem videnskab og det poetiske i hverdagen.

Jeg er helt på linje med Filip i denne tankegang. Det er tid til, at vi skifter perspektiv. For at virkelig forstå, hvad der foregår indeni os, for at kunne se os selv klart, føle vores essens og identificere de udfordringer vi står over for, må vi også opleve os selv på den mest komplette måde. Jeg tror faktisk, at en af de mest spændende udviklinger, som vil forme vores fremtid, er denne nye anerkendelse af værdien i at forbinde os med vores omgivelser og med naturen på en helt ny måde. Vi er i færd med at indse, at vi ikke står i opposition til naturen; vi er dybt afhængige af den, og det samme gælder vores forhold til vores egen krop. Vi kan ikke eksistere uden den.

At forstå ‘hvem jeg er’ indebærer også at forbinde sig til ens krop, for det er gennem kroppens sanser, at vi konstant får en fornemmelse af vores selv. Denne forbindelse er ikke bare vigtig; den er essentiel for vores evne til at navigere i livet med autenticitet og selvindsigt.

Interviewer:

Og her slutter så Manuvisions podcast om sammenhængen mellem krop, tanker og følelser.

Du kan læse mere om Manuvision og lytte til flere podcasts på manuvision.dk. Og her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have flere input om krop og psyke.

Tak fordi du lyttede med.

Angelica Massage Aarhus - Kropsbehandling Højbjerg - Intro-tilbud

HAR DU ET SPØRGSMÅL
ELLER ER DU I TVIVL OM NOGET?

HAR DU LYST TIL AT MODTAGE NYHEDSBREVE
OG GODE TILBUD?

ADRESSE

Saralystparken 9, 2tv
8270 Højbjerg

Telefon: 60616273
Mail: info@angelicamassage.dk
CVR: 35504818

ÅBNINGSTIDER

Man: 9:30 – 18:30
Tir: 9:30 – 18:30
Ons: 9:30 – 18:30
Tor: 9:30 – 18:30
Fre: 9:30 – 18:30

Lør/Søn: Lukket

FACEBOOK

Angelica Massage Aarhus - Facebook Logo_1

Følg mig på Facebook

Angelica Massage Aarhus - Kropsterapi Højbjerg - Ingen CO2

Titel